I Danmark fødes hvert år omkring 600 børn med medfødt hjertesygdom. Tidligere døde mange af disse børn, før de blev voksne, men på grund af forbedrede behandlingsmuligheder overlever de fleste nu til voksenalderen. Derfor ses også en voksende gruppe af hjertesyge kvinder, der selv ønsker at få børn. I Danmark føder cirka 400 kvinder med hjertesygdom årligt, og tallet forventes at stige til 1.000 i løbet af 10-15 år.
Under enhver graviditet og fødsel udsættes hjertet og kredsløbet for store ekstrabelastninger, og hvis kvinden har en medfødt hjertesygdom, kan denne ekstrabelastning udgøre en særlig risiko for kvinden eller barnet.
Formålet med projektet er at opnå øget viden om konsekvenser af graviditet og fødsel for kvinder med medfødt hjertesygdom og deres børn.
Projektet består af fire delstudier:
- Historisk gennemgang af udviklingen i fertilitet og graviditets- og fødselsudfald for hjertesyge kvinder gennem en cirka 40-årig periode. Udviklingen i fertilitet, spontane aborter, alder på fødselstidspunkt samt udviklingen af en række fødselsrelaterede udfald for kvinder og børn sammenlignes for hjertesyge og raske kvinder.
- En analyse af effekten af forskellige behandlingstilbud i forbindelse med graviditet og fødsel for kvinder med kongenit hjertesygdom.
- En analyse af risikoen for skader i centralnervesystemet for børn født af kvinder med kongenit hjertesygdom.
- En analyse af senfølger af graviditet og fødsel for kvinder med kongenit hjertesygdom. Det undersøges om graviditet og fødsel belaster hjertet hos hjertesyge så meget, at disse kvinder har et øget behov for operation eller anden behandling, efter at de har født.
Studiet gennemføres som et retrospektivt kohortestudie baseret på registerdata. Der tages udgangspunkt i Dansk Register for Medfødt Hjertesygdom, som indeholder alle eksisterende oplysninger om hjertesyge børn tilbage til 1950’erne. Desuden indgår data fra Det Medicinske Fødselsregister, Abortregisteret, Cerebral Parese Registret og Lægemiddelstatistikregisteret.
Hovedvejleder var lektor Henrik Brønnum-Hansen, og bivejledere var ph.d. Morten Hedegaard, ph.d. Hanne Kjærgaard samt overlæge, ph.d. Niels Vejlstrup, alle fra Rigshospitalet.
Projektet er afsluttet.