Skip to main content
DA / EN

Sidder du meget stille, når du studerer? Her er forskernes mest effektive øvelser til dig

Din krop er ikke skabt til at sidde stille i længere tid. Med konceptet ’intelligent træning’ får du en pakke med øvelser, der er med til at forebygge og lindre smerter og ubehag og samtidig forbedre dit velvære, når du har et stillesiddende studieliv.

Træningspakke til dig som studerende

One size does not fit all. Med konceptet 'Intelligent træning' tages der højde for jeres forskellighed, således der både er øvelser til dig med ondt i nakken, til dig med ondt i lænderyggen, eller dig der ikke har ondt, men har behov for en bedre kondition eller all-round styrke.

Fælles for alle øvelser er en grundig opvarmning, så kroppen bliver godt varm og er klar til de næste øvelser. Afhængig af dit mål for træningen, vælger du de øvelser, der er relevante for netop dig.

Denne side er delt op i to:

  1. Videoerne viser dig øvelserne grundigt. Du vil blive guidet gennem hver øvelse, og der er eksempler på, hvordan du kan ned- og opjustere hver øvelse.
  2.  Du kan også downloade øvelserne på en træningsplakat. På den måde er øvelserne lettere at huske, når du først er blevet bekendt med dem i videoerne.

God fornøjelse med din intelligente træning!

Opvarmning til intelligent træning

 

Intelligent træning for din kondition

 

Intelligent all-round træning

  

Intelligent træning for lænderyggen

 

Intelligent træning for nakke og skuldre 

 

Øvelserne er evidensbaseret og tager udgangspunkt i én times træning om ugen - selvfølgelig gerne mere, hvis der er tid til det. Op til flere studier har vist positiv effekt i forhold til at lindre smerter og ubehag, øge konditionen og blive stærkere. Det vigtigste er, at du får det gjort, ellers kommer resultaterne ikke.

Øvelserne er udarbejdet af Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet (FAS). Teamet består af nogle af de førende på netop dette felt, og professor Karen Søgaard står i spidsen for teamet.

Forskningsenheden har lavet de bedste, mest effektive og anvendelige øvelser med særligt fokus på studerende, der er meget stillesiddende, når de studerer. Øvelserne kan være med til at forebygge problemer med nakke, skuldre, ryg med mere.

Sidst opdateret: 27.07.2024