Fra pedel til vært: Ansatte i idrætsanlæg kan få flere til at bruge faciliteterne

Rengøringspersonalet, pedellen, billetsælgeren i receptionen og andre medarbejdere i idrætsanlæg udgør et stort potentiale i forhold til at skabe mere liv i anlægget, øge benyttelsen og sikre, at en bred vifte af brugere føler sig velkomne.

Det viser ny viden fra forskningsprojektet ’Hvilken rolle kan personalet spille for genoptræning og forebyggelse i de kommunale haller’, der er støttet af Fremfærd Bruger, og som udføres af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet.

Tidligere undersøgelser har vist, at mange idrætsanlæg har for lav benyttelse, og at de primært kommer borgere i skoler og foreninger til gavn. Der er plads i hallerne til nye aktiviteter, men vi ved ikke nok om, hvordan kommuner og personalet i anlæg kan bringe den uudnyttede kapacitet i spil.

Traditionelt har der været mest fokus på ledelsen i de undersøgelser, der handler om, hvordan idrætsanlæg kan få en bedre benyttelse og en bredere vifte af borgere som brugere – med andre ord: Hvordan lederne kan agere strategisk og være bevidste om, hvilken offentlig værdi, de skaber.

Men det øvrige personale møder brugerne i hverdagen, og de har ofte et indgående kendskab til brugernes ønsker og behov. Dermed er der et potentiale for, at personalet kan bidrage til at øge benyttelsen og brugerdiversiteten.

Varetager fire forskellige roller

Undersøgelsen viser, at medarbejderne i idrætsanlæg varetager fire forskellige roller i mødet med brugerne:

• Serviceydere, der forsøger at imødekomme brugernes behov,
• værter, der skaber et trygt og imødekommende miljø,
• instruktører, der sætter aktiviteter i gang og vejleder brugerne i træningen, eller
• håndhævere af regler, der afvejer, i hvor høj grad den enkeltes behov kan blive opfyldt, når der også skal tages hensyn til de fælles behov.

De senere år er der sket en automatisering af nogle opgaver i idrætsanlæg, for eksempel er åbne- og lukkefunktioner blevet automatiseret. Det betyder, at der kan frigøres personale til andre opgaver.

Samtidig er der sket en centralisering og specialisering af opgaveløsningen, for eksempel har nogle kommuner skabt tværgående ’facility management’-afdelinger, der servicerer alle kommunens faciliteter. Det betyder, at der oftere efterspørges mere specialiserede kompetencer. Generelt er der desuden en øget forventning til kvaliteten af den offentlige service, man møder i idrætsfaciliteterne.

Alt i alt betyder det, at der er god grund til at overveje, hvordan personalet i idrætsanlæg kan komme til at spille en ny rolle. Der er brug for, at medarbejderne – med deres kendskab til brugerne – spiller ind med inspiration, ideer og kompetencer, så flere borgere kan få gavn af faciliteterne, og så haltiderne udnyttes bedre end i dag. Undersøgelsen har haft fokus på, hvilke muligheder, barrierer og dilemmaer der opstår i forbindelse med denne udvikling.

Foreningerne fylder

Undersøgelsen har fokus på kommunalt ejede idrætsanlæg, der indeholder to ud af tre faciliteter: Idrætshal, svømmehal og fodboldbane. Fire anlæg, hvor personalet var inddraget i at øge benyttelsen og brugerdiversiteten, blev udvalgt som cases: Park Vendia i Hjørring, Odense Idrætspark, Ringsted Sportscenter og Glostrup Idrætsanlæg.

Det er fortsat foreningerne, der udgør den største brugergruppe i idrætsanlæggene, og mange anlæg har også en særlig opmærksomhed rettet mod foreninger, måske fordi folkeoplysningsloven netop har dette fokus.

Men det største potentiale i forhold til at udvide både antallet af brugere og brugerdiversiteten ligger hos de selvorganiserede brugere eller andre typer af foreninger end dem, der allerede er i anlægget. Det kan for eksempel dreje sig om en gruppe løbere, der mødes på anlægget til styrketræning efter løbeturen, eller en flok badmintonspillere, der gerne vil spille på egen hånd og drikke kaffe bagefter.

Skal have opbakning og ejerskab

Undersøgelsen viser, at en række forskellige forhold kan styrke mulighederne for, at personalet kan bidrage til at skabe udvikling i idrætsanlæggene:

• At personalet har mulighed for at opkvalificere sig gennem f.eks. værtsskabskurser, instruktørkurser, makkeroplæring og mulighed for selvrefleksion.
• At ledelsen sikrer personligt ejerskab og arbejder for, at medarbejderne oplever, at deres arbejde opfattes som legitimt, nødvendigt og meningsfuldt.
• At ledelsen har en klar forståelse af anlæggets vision og mission og knytter det tæt sammen med medarbejdernes roller og ansvar.
• At der arbejdes med tydelige og handlingsbaserede visioner, strategier og mål.
• At der i rekrutteringsindsatsen fokuseres på at tiltrække medarbejdere, der besidder de rette kompetencer, så de kan arbejde med at understøtte anlæggets mission og vision.

Der er et indbygget dilemma i denne type udviklingsarbejde: Hvis personale og ledelse får succes med at tiltrække flere brugere og en bredere diversitet brugerne imellem, vil det føre til flere vedligeholdelses- og driftsopgaver. Der bliver simpelthen mere rengøring og flere ting, der går i stykker. Derfor er der brug for en kontinuerlig dialog mellem ledelse og personale om omfanget af de forskellige typer af opgaver og balancen imellem dem.

Samlet set styrkes udviklingsarbejdet, når ledelsen i idrætsanlæggene og det politisk administrative niveau formår at sætte rammer og retning for arbejdet, og når medarbejderne kan tage en høj grad af initiativ og drive arbejdet, få ejerskab over løsningerne, er i samspil med ledelsen, og kan udvikle deres kompetencer. 

Artiklen har også været bragt på Idrætsmonitor den 4. juli 2024

Skrevet af:
Evald Bundgaard Iversen, lektor og centerleder for Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.

Rasmus Vestergaard Andersen, videnskabelig assistent, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.

 

Jens Høyer-Kruse, akademisk medarbejder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.

 

Jonna Toft, kommunikationsmedarbejder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.

 

 

--

Active Living er en forskningsenhed på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Enheden rummer blandt andet tre centre: Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL); Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC); og World Playground Research Institute. Active Living udgiver løbende nyheder om enhedens samlede forskningsaktiviteter.