Skip to main content
Nyt fra Active Living

Ny FIIBL rapport undersøger, hvordan værtskabet af Skole OL finalen skaber værdi i Billund Kommune

I et forskningssamarbejde mellem Skole OL, Billund Kommune og FIIBL, er der udarbejdet en rapport, der dykker ned i en af Danmarks største idrætsbegivenheder for børn.

Skole OL har en vision om at fremme idræt i skolerne, styrke fællesskab og give storslåede idrætsoplevelser. Gennem klassebaserede konkurrencer på både lokalt og nationalt plan har de etableret en af Danmarks største idrætsbegivenheder for børn.

 

I 2020 indgik Billund Kommune et samarbejde med Skole OL som værtskommune for den nationale Skole OL-finale frem til 2024. Dette samarbejde blev indgået med en vision om at styrke arbejdet med idræt i skole og fritid i kommunen.

 

Værdifulde erfaringer i ny rapport

I den nye rapport fra FIIBL tages der udgangspunkt i fælles interesser mellem Skole OL, Billund Kommune og FIIBL og udforsker værdiskabelsen i fire fokusområder:

 

  • Børneperspektivet
  • Skoleperspektivet
  • Foreningsperspektivet
  • Kommuneperspektivet

Af rapporten fremgår det, at samarbejdet mellem Skole OL og Billund Kommune bidrager til positive børne-idrætsoplevelser for de fleste og udvikler kommunens idrætsområde i skole og fritid. Der er opbygget værdifulde erfaringer, som kommunen kan anvende til fremtidige lignende begivenheder og indsatser. 

 

Læs hele nyheden og find rapporten her

 

Active Living er en forskningsenhed på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Enheden rummer bl.a. tre centre: Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL); Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC); og  World Playground Research Institute. Active Living udgiver løbende nyheder om enhedens samlede forskningsaktiviteter.

Læs rapporten: Skole OL i Billund Kommune

Midtvejsrapport 2023

Læs her

Redaktionen afsluttet: 18.10.2023