Folk på landet cykler mindre end byboer
Uden for de største byer cykler folk ikke nær så tit til job eller uddannelse, som man gør i byerne, selv når afstanden er den samme, viser en analyse fra ’Danmark i Bevægelse’. Barrierer for cykling er bl.a. utryghed på vejene og svedig ankomst.
I byerne vrimler gaderne med cyklister hver morgen, når folk skal på arbejde eller til uddannelse. Men sådan er billedet ikke på landet. Her griber langt færre cyklen, når de skal hjemmefra, også selv om de har samme afstand til job eller uddannelse, som byboerne har.
Postdoc Tanja Schmidt fra forskningsenheden Active Living på Syddansk Universitet står bag en ny analyse, der ser på 46.000 danskere fra 15 år og deres aktive transport til arbejde og uddannelse. Analysen er en del af ’Danmark i Bevægelse’, der er støttet af Nordea-fonden. Selv er hun overrasket over, at der er så stor forskel på cykelvaner hos landboer og byboer, selvom afstanden er den samme:
”Generelt fokuserer forskningen meget på afstand som det helt afgørende for, hvor tit folk cykler til job/uddannelse. Men undersøgelsen her viser, at det er mere nuanceret. Så der er flere håndtag at dreje på, hvis vi ønsker, at flere skal cykle til job og uddannelse” siger hun.
Jo ældre man er, jo færre cykelture
Unge på 18-29 år er mest flittige til at tage cyklen til job eller uddannelse: Blandt dem, der har 1-5 km, cykler 45 pct. tre gange om ugen eller mere. Og blandt dem, der har 6-15 km, cykler hele 36 pct., altså mere end hver tredje, tre gange eller mere hver uge. Det spiller formentlig ind, at mange unge ikke har bil.
I de ældre aldersgrupper bliver der færre, der cykler tre gange eller mere hver uge, og dem, der cykler mindst, er 60+’erne.
Som ved mange andre bevægelsesformer spiller socioøkonomi ind: Personer med kort uddannelse cykler mindre end personer med lang uddannelse, og det gælder både på korte og længere distancer. Blandt dem, der cykler 1-5 km til job eller uddannelse mindst tre dage om ugen, har 46 pct. en lang uddannelse og kun 19 pct. en kort uddannelse. Ser man på de længere distancer, 6-15 km, er forskellen endnu større.
Utryghed er en barriere
De barrierer, der har størst indflydelse på, om man tager cyklen til arbejdet eller ej, er utryghed på vejene og at man ikke vil ankomme varm og svedig.
Det er især dem, der har langt til arbejde (6-15 km), der føler sig utrygge på cykelvejen. De er ikke decideret bange for at komme til skade, men trafik, smalle cykelstier og en stadig mere blandet skare af cykler, der kører stærkt på cykelstierne, kan være med til forstærke følelsen af usikkerhed.
Tid er også en udbredt barriere for at tage cyklen, fortæller Tanja Schmidt:
”Folk angiver, at de har ærinder eller skal transportere andre med sig, som en barriere for at bruge mere aktiv transport. De skal måske aflevere børn i daginstitution eller skole, og de skal måske ud at handle efter arbejdet,” siger hun.
Og så spiller vejret ind. Dårligt vejr fylder mere hos dem, der cykler en distance på 6-15 km tre dage om ugen eller mere, end hos dem, der cykler mindre.
”Der er også en stor gruppe, 24 pct., som angiver, at de simpelthen bedre kan lide at tage bilen end at cykle. Undersøgelsen viser, at alene dét at have en bil betyder, at man cykler mindre. Der er en bekvemmelighed i at tage bilen, som man måske ikke oplever på samme måde på cykel,” forklarer hun.
Sådan kan cykling gøres mere attraktivt
Hvis flere skal i gang med at cykle til job eller uddannelse, og dermed have gavn af de mange sundhedsmæssige gevinster, der er forbundet med det, skal der både pisk og gulerod til, vurderer Tanja Schmidt.
”Det skal både gøres mindre attraktivt at bruge bil og mere attraktivt at cykle. I hovedstadsområdet er der flere, der cykler, end andre steder i landet, og det hænger formentlig sammen med en bedre infrastruktur for cyklister, men også at det er blevet mere besværligt og dyrt at være bilist. Det kan man skele til andre steder,” siger hun.
Sikkerheden kan for eksempel højnes med brede cykelstier, der har et selvstændigt løb lidt væk fra den øvrige trafik. Vejbelysning og vedligeholdelse af asfalten, så der ikke er bump og huller, er også med til at øge sikkerheden. Især ældre cyklister og folk med skavanker vil føle sig mere sikre på cykelstierne.
Fra politisk side kan man ændre befordringsfradraget, så cykelture giver fradrag fra første km, og ikke som nu efter 12 km – en temmelig lang distance på cykel.
”Det kan også gøres mere attraktivt for virksomheder at tilbyde cykelmuligheder for medarbejderne, hvis man fjerner beskatningen af arbejdsgiverbetalte delecykler,” foreslår Tanja Schmidt.
Arbejdspladser kan også støtte op om cyklingen ved at etablere gode muligheder for, at medarbejderne kan komme i bad, låse deres ting inde, lade cykelbatteri op og bruge et lille værksted til nødtørftige reparationer: Få luft på, smøre kæden, ordne en bremse mv. Desuden er en cykelparkering med mulighed for at låse cyklen fast en god ide.
”Der er mange muligheder for at gøre det lettere og mere oplagt for folk at vælge cyklen, og jeg tror, der skal en bred indsats til,” siger Tanja Schmidt.
Læs mere i Ritzaus artikel ’Landboerne cykler meget mindre end byboerne’ på TV2 Nyhederne.
--
Active Living er en forskningsenhed på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Enheden rummer blandt andet tre centre: Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL); Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC); og World Playground Research Institute. Active Living udgiver løbende nyheder om enhedens samlede forskningsaktiviteter.