Ny ledelse af Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL)
Centerleder, lektor Thomas Skovgaard fratræder den 7. august 2017 sin stilling ved Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) ved Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet. Han afløses af professor Jens Troelsen som er forskningsleder for enheden Active Living, hvortil FIIBL har været tæt knyttet.
Centerleder, lektor Thomas Skovgaard fratræder den 7. august 2017 sin stilling ved Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) ved Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet. Han afløses af professor Jens Troelsen som er forskningsleder for enheden Active Living, hvortil FIIBL har været tæt knyttet. Jens Troelsen er foreløbig konstitueret i funktionen som centerleder. Jens Troelsen vil have et tæt ledelsesmæssigt samspil med centerkoordinator, lektor Lisbeth Runge Larsen, University College Lillebælt.
FIIBL er et samarbejde mellem University College Lillebælt og Syddansk Universitet. Centret har opnået en position som stærk samarbejdspartner indenfor forskning i børn, skole, idræt, bevægelse og læring. Centret udvikler og anvendeliggør ny, praksisorienteret viden om bevægelse og læring – i tæt samspil med og til gavn for det omkringliggende samfund. Centret har fokus på samarbejde om kompetenceudvikling i relation til idræt, bevægelse og læring i institutions-, fritids- og kulturlivet.
Det er centrets vision at bidrage til at skabe fremtidens læringsrum og forbedre læringspraksis i relation til idræt, bevægelse og læring. Dette sker gennem et forankret samarbejde på tværs af sektorer i samfundet. Centret samarbejder således med en lang række partnere fra hele landet. Der er iværksat perspektivrige forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samspil med kommuner, idræts- og interesseorganisationer samt med uddannelsesinstitutioner på flere niveauer, herunder professionshøjskolerne. FIIBL har opbygget internationale netværk og deltager i europæiske forsknings- og udviklingsprojekter. Centret har 13 medarbejdere, heraf 5 Ph.d.-studerende.
Kontakt:
Rektor Erik Knudsen
University College Lillebælt
Tlf. 2960 5988
Institutleder Jørgen Povlsen
Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
Tlf. 6550 3451