Hvordan går det med trivslen i folkeskolen?

Blandt andre sammen med professor Ane Qvortrup har jeg også selv lavet gentagende målinger af, hvordan trivsel har udviklet sig siden corona og i en årrække frem. Vi har målt trivsel som en treenighed af social, faglig og emotionel trivsel. Der måler vi lidt ligesom i den nationale trivselsmåling, at trivslen generelt er høj. Den ligger på mellem tre og fire ud af fem mulige.

Når jeg alligevel vi sige, at det er uvist, hvordan det står til med trivslen blandt børn og unge, skyldes det, at nogle rapporter viser stigende mistrivsel, ligesom nogle markante stemmer taler meget for, at der er stigende mistrivsel i den danske folkeskole. Det skyldes formodentlig, at trivsel bliver målt på forskellige måder og bliver forstået på forskellige måder. Der kommer forskellige resultater af trivselsmålinger afhængig af, hvordan man forstår og måler trivsel.

En af de ting vi særligt er blevet opmærksomme på gennem vores målinger, er, hvor forskelligt trivsel måles i forskellige studier, og hvor stor indflydelse det har på de resultater, der kommer ud. Det er blevet tydeligt, hvor vigtigt det er at etablere en ensartet forståelse af trivsel.

Hvilke udfordringer ser du i forhold til trivsel i folkeskolen?

Først og fremmest er der usikkerhed i forhold til børn og unges reelle trivsel. Vi ved ikke, om der er generel trivsel eller mistrivsel. Derudover betyder det noget, at der er så tydeligt en offentlig debat om børn og unges mistrivsel. Det kan føde ind i de unges mistrivsel, at de hele tiden får at vide, at de mistrives, eller at der er nogen, der mistrives, og at der eksisterer en præstationskultur. Det, at der er så stor fokus på mistrivsel, kan have indflydelse på de unge.

Også selve trivselsmålingerne kan have en indflydelse på børn og unges trivsel. I nogle trivselsmålinger kan de få en oplevelse af, at de er forkerte, fordi de bliver spurgt ind til nogle ting, som kan påvirke hvad, de tænker om sig selv. Det kan for eksempel handle om deres kropsforståelse eller deres seksuelle debut.

Det er et problem, at man kommer med på forhånd voksendefinerede forståelser af, hvornår børn og unge trives og mistrives. Hvis undersøgelsen rammer et ømt punkt, som eleven ikke selv havde koblet til sin trivsel, men som målingen kobler sammen med trivsel, kan det være, at eleven overfører den kobling til sig selv.

Man kan nemt forestille sig, at der sidder nogen, som føler, at de har det godt og trives, men som måske ikke har en høj faglig trivsel, eller ikke har det godt med deres krop. Ved at vi ikke får spurgt børnene ind til, hvad, der er essentielt for trivsel, ved vi ikke, hvad resultaterne egentlig betyder.

Hvilke tiltag mener du kan forbedre trivslen i folkeskolen?

Det første er at forbedre vores forståelse af og måden at måle trivsel i folkeskolen, som jeg har været inde på.

Derudover har vi lige færdiggjort en undersøgelse, hvor vi ser på, om de her forskellige underdimensioner af trivsel, altså social, faglig og emotionel trivsel, er personafhængige eller kontekstafhængige. Jeg synes, det er ret interessant, at vi har fundet ud af, at faglig trivsel mere er et karaktertræk ved den enkelte person, hvorimod, at den sociale trivsel ser ud til at være mere kontekstspecifik i folkeskolen.

Så hvis man skulle se det fra et interventionsperspektiv, så ville den sociale trivsel være nemmere at gøre noget ved, end den faglige trivsel, som er mere iboende den enkelte elev.

Hvilken konsekvens har det, at trivselsundersøgeler er så forskellige?

Målemetoder har indflydelse på de resultater, man får. Dermed får målemetoderne også en stor indflydelse på den politiske dagsorden og på, hvilke trivselsinitiativer, der bliver sat i værk.

Hvis vi ikke måler på det, som eleverne synes er mest definerende for deres trivsel, kan det betyde, at resultaterne ikke fortæller om deres oplevelse af trivsel og at der bliver sat interventioner i gang, som ikke rammer det mest essentielle sted.

For eksempel er der nogle af de danske trivselsmålinger, der kun stiller negativt ladede spørgsmål. Det vil sige, at undersøgelsen kun spørger ind til mistrivsel. Men international forskning viser, at det at trives og det at mistrives, ikke er modsatte ender af et kontinuum.

Man kan for eksempel forestille sig, at nogle børn føler, at de har det godt i deres klasse og trives socialt, men ikke har en høj faglig trivsel, eller ikke har det godt med deres krop. Det betyder ikke nødvendigvis, at de mistrives.

Hvordan kan forskningsprojektet ændre på det?

Al forskning viser, at elever godt kan bidrage med værdifuld viden til både forskning og til praksis og give god feedback til både forskere og til lærere om, hvordan de selv har det. Men det har vi ikke særlig stor tradition for. Vi spørger normalt de unge mennesker til nogle ting, som på forhånd er defineret.

I forskningsprojektet VoiceWell gør vi det omvendt. Vi spørger i kvalitative interviews de unge om, hvad der er relevant i forhold til trivsel. På baggrund af deres svar, forsøger vi at lave en ny måde at måle trivsel på.

Det gør vi i tre iterationer, sådan at vi forhåbentlig kommer tættere på at måle noget, som føles som trivsel for eleverne og ikke bare for dem, der måler på det, altså de voksne.

Vi vil have et stort fokus på, at trivselskonceptet kan være differentieret. Trivsel er meget mere end bare det at være glad. Jeg kan ikke præcist udpege på forhånd hvad trivsel rummer, for det skal komme fra eleverne, hvad de synes er essentielt i forhold til deres trivsel.

Hvad håber I, kommer ud af projektet?

Vi håber først og fremmest, at projektet kan udpege en ny differentieret, nuanceret og forbedret forståelse af trivsel, som gør den måde vi måler trivsel på forskningsmæssig korrekt.

Forhåbentlig kan den nye forståelse af trivsel føre til svar, som man kan bruge til at forbedre læreruddannelsen og skolen. Hvis vi får en forbedret og ensartet måde at måle trivsel, kan vi få en bedre forståelse af trivslen. Det betyder, at vi kan sætte ind med bedre interventioner.

Fakta om projektet