Skip to main content

Demand-Response projekt påbegynder styring og test

EUDP-projektet ’Håndtering af demand-response kapaciteten fra erhvervsbygninger’ demonstrerer, hvordan man automatisk kan håndtere to kontorbygningers energiforbrug, således at bygningerne har mulighed for at levere fleksibilitetsydelser og derved bidrage til stabiliseringen af elnettet i de perioder, hvor dette er belastet. Udviklingen af styringsmekanismerne er nu overstået, og efter en vellykket test er projektet klar til at påbegynde styring af den ene kontorbygning – Green Tech Center i Vejle.

 

Indtil nu har projektet haft fokus på at udvikle den IT-baserede styring, der skal gøre det muligt at håndtere krav til både fleksibilitet og fornuftig komfort i de to testbygninger - Green Tech House i Vejle og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet. I den forbindelse har projektet inddraget brugerne af bygningerne aktivt - bl.a. for at sikre, at de bevarer et tilfredsstillende komfortniveau og indeklima, samtidig med at bygningen leverer fleksibilitet til elnettet.

 

En af opgaverne har været at modellere de to testbygninger, så det er muligt at forudsige komforten ud fra varme og C02 i Green Tech House samt lysbehov i kontorerne på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Begge bygninger er nu blevet integreret i den platform, projektet har udviklet, så det er muligt styre ventilationen på Green Tech House og lysniveauet på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet - samt hjemtage data, der understøtter bygningsmodellerne og beslutningslogikken.

 

Desuden har projektet udviklet en beslutningslogik, der gør det muligt at bruge en del af det energiforbrug, der bruges på lys og indeklima, til i korte perioder at understøtte det lokale elnet – primært ved at nedsætte forbruget i spidsbelastningsperioder.

 

I den kommende testperiode er det vigtigt at vise, at fleksibiliteten i bygningerne kan anvendes uden at gå på kompromis med komforten. Derfor har projektet forud for testperioden undersøgt beboernes nuværende opfattelse af komforten i bygningerne gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews. Testperioden skal også vise, hvilken fleksibilitet der er tilstede, når solen skinner, når det regner og på forskellige tidspunkter af døgnet.

 

Succesfuld gennemførelse af systemtest

En af de centrale opgaver i projektet har været udviklingen af den komponent, der agerer som bindeled mellem alle de andre systeminstanser – en såkaldt scheduler, der måske bedst kan beskrives som systemets ’projektleder’. Schedulerens primære opgave er at kunne modtage tidsplaner over en given bygning fra beslutningslogikken og eksekvere dem på det rigtige tidspunkt og med den rigtige værdi; det kunne f.eks. være at skrue ventilationen ned på et bestemt niveau i en afgrænset periode – et såkaldt demand-response event.

Når flere instanser skal kommunikere med hinanden øges kompleksiteten i systemet – og dermed også chancen for fejl. Derfor var det nødvendigt at teste, om systemet opførte sig som planlagt, og om det var muligt at eksekvere de ønskede handlinger. Denne test er netop blevet gennemført i Green Tech House.

Blandt mange andre ting undersøgte testen, om alle systemerne kunne interagere med hinanden – hvis scheduleren f.eks. sendte en konfiguration til beslutningslogikken, fik den så en tidsplan tilbage. Desuden undersøgte testen, om det var muligt at slukke for ventilationen i Green Tech House hvis der forelå et demand-response event – og om det var muligt at tænde ventilationen igen, når eventen var overstået.

Testen forløb succesfuldt, og alle punkterne gik igennem med det forventede resultat. Dermed er projektet nu klar til den kommende styrings- og testperiode.

Indledning af styrings- og testperiode
Med den succesfulde systemtest går projektet nu ind i testfasen, hvor både Green Tech House og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet underlægges periodevis demand-response styring. Såvel under som efter testperioden indsamler projektet viden om, hvordan brugerne i Green Tech Center eventuelt oplever ændringer i forbindelse demand-response styringen. Det sker gennem tilfredshedsmålinger, som projektet bruger til at dokumentere tilfredsheden med bl.a. temperatur og luftkvalitet.

I løbet af testperioden deltager et brugerpanel desuden i et eksperimentelt design, der søger viden om deres oplevelser i tæt forbindelse med en demand-response begivenheds aktualitet.

Redaktionen afsluttet: 29.03.2017