Forskning
Bevægelsesmålere giver ny indsigt i fysisk aktivitet
903 personer har haft bevægelsesmålere på i en uge for at bidrage med viden om, hvornår og hvordan de var aktive. Undersøgelsen fra 'Danmark i Bevægelse' bekræfter billedet af, at bevægelse med moderat til hård intensitet kun fylder lidt i nogle danskeres hverdag.
En bevægelsesmåler på låret giver en anden indsigt i en persons bevægelsesvaner, end den viden, man kan få gennem et spørgeskema. Måleren viser kort og godt, hvornår benet bevæger sig – og dermed hvornår der er bevægelse i et vist omfang, og hvornår der ikke er.
Forskerne bag undersøgelsen ’Danmark i Bevægelse’, der med støtte fra Nordea-fonden kortlagde danskernes bevægelsesvaner i 2020 med svar fra mere end 163.000 voksne danskere, har suppleret undersøgelsen med data fra bevægelsesmålere. De 903 personer, der bar målerne på låret i en uge, deltog også i spørgeskemaundersøgelsen i 2020 – og resultaterne kan nu læses i analysen ’Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd målt med bevægelsesmåler’, der netop er udkommet.
Analysen bekræfter billedet fra andre undersøgelser af, at bevægelse eller ’træning’ med moderat til hård intensitet hos nogle danskere kun fylder temmelig lidt i hverdagen.
Mellem 19 og 34 minutter dagligt
Bevægelse ved moderat til høj intensitet er i fokus i analysen. Den viser, at der er stor variation mellem grupper med forskellig uddannelsesbaggrund: Mindst tid brugte de deltagere, som var uden for arbejdsmarkedet, nemlig 19 minutter dagligt ved moderat til høj intensitet. I den anden ende af skalaen ligger deltagere under uddannelse: De brugte næsten det dobbelte, 34 minutter. Deltagere med lang eller mellemlang uddannelse og selvstændige brugte 27 minutter dagligt ved moderat/høj intensitet.
Faktisk angav de 903 deltagere, at de generelt var mere aktive i den uge, de havde bevægelsesmåleren på låret, end de ellers er – og de var også mere aktive, end de tidligere havde angivet i ’Danmark i Bevægelse’s spørgeskema.
Om bevægelsesmåleren i sig selv skabte ny motivation, er ikke til at sige, men i hvert fald betyder det, at analysens resultater skal tages med forbehold, da de ikke er repræsentative for aktivitetsniveauet i den danske befolkning.
Resultaterne kan dog stadig bruges til at se på forskelle mellem grupper med forskellige karakteristika og på sammenhænge mellem målt fysisk aktivitet og angivne svar i spørgeskemaet.
Mændene i undersøgelsen brugte mere tid på løb, cykling og gang end kvinderne. Kvinderne brugte derimod mere tid stående. Der var ikke den store forskel mellem kønnene på, hvor længe de sad eller lå.
Alder slår igennem på bevægelsesmønstret på den måde, at den ældste fjerdedel, de 67-94-årige, brugte mindre tid på fysisk aktivitet med moderat/høj aktivitet end de yngre. De 15-56-årige brugte i gennemsnit 24-28 minutter om dagen, mens de ældste brugte 7 minutter mindre. De var dog fortsat bevægelsesaktive, formentlig blot med lavere intensitet.
Bevægelse over et døgn
Bevægelsesmålerne gjorde det også muligt at få et indblik i, hvor megen tid deltagerne gennemsnitligt brugte i forskellige aktivitetstyper:
- Løb 2 minutter
- cykling 3 minutter
- gang 94 minutter
- stående 183 minutter
- siddende 572 minutter
- liggende 542 minutter
- 7944 skridt pr. dag.
Bag analysen står Sofie Koch, Jasper Schipperijn og Lars Breum Christiansen fra CISC, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet.