Skoleidræt kan afgøre, hvor aktiv du er resten af livet
Dårlige oplevelser med idræt i skolen forfølger os resten af livet, viser en ny undersøgelse fra ’Danmark i Bevægelse’. De, der fik dårlige oplevelser med fra idrætstimerne, er væsentligt mindre fysisk aktive end andre - også som voksne og ældre.
Lugten af skolens gymnastiksal og udtrådte gummisko vækker ikke gode minder hos alle. Ny forskning fra ’Danmark i Bevægelse’ viser, at oplevelserne med skoleidræt sætter sig så dybt i os, at det påvirker vores aktivitetsmønster resten af livet.
De, der har dårlige minder om skoleidrætten, er væsentligt mindre fysisk aktive i fritiden resten af livet, end andre er. Og de, der fik gode oplevelser med sig fra skolens idrætstimer, har generelt en mere aktiv livsstil op gennem barndom, ungdom og voksenlivet.
Bag de nye resultater står Birgitte Westerskov Dalgas fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet:
”Generelt er mønsteret i forhold til fysisk aktivitet, at vi trækker os væk fra det, der har givet os dårlige oplevelser, og i stedet vender vi os hen mod det, vi har fået gode oplevelser med. Men idrætstimer er obligatoriske. De, der følte sig utilstrækkelige i idrætstimerne som børn og måske blev valgt sidst til holdidræt, kunne ikke trække sig væk fra de dårlige oplevelser. Det er tankevækkende, hvor stor betydning, denne skolekontekst har. Nogle af interviewpersonerne græd, mens de fortalte om det, - også ældre mennesker,” siger hun.
”Det er især folkeskolens idrætstimer, der har den markante betydning for, hvor aktive folk er senere i livet. Der sker en meget tidlig selektion. Undersøgelsen understreger, hvor vigtigt det er, at børn får gode oplevelser med fysisk aktivitet både i vuggestuer, daginstitutioner og især i skolernes idrætstimer – fordi børnene skal være med,” pointerer hun.
Motivation ændrer sig gennem livet
Birgitte Westerskov Dalgas har gennemført to-tre timer lange livshistorieinterviews med 42 nøje udvalgte borgere. I 2020 deltog de, ligesom ca. 163.000 andre, i ’Danmark i Bevægelse’, der er støttet af Nordea-fonden. De 42 interviewpersoner er udvalgt, så der er en spredning i alder, køn, geografi, kommunetype og hvor fysisk aktive de er, både i fritiden, på job, i hjemmet og under transport.
Interviewpersonerne fortalte om deres motivation til at være fysisk aktive i de enkelte livsfaser – barndom, ungdom, som studerende, i job, som forældre, efter at børnene flyttede hjemmefra og som pensionister og gamle.
Tilsammen giver det et meget stort datamateriale, der gør det muligt at finde forklaringer på, hvordan motivation til fysisk aktivitet påvirkes og udvikler sig gennem hele livet. Der er, så vidt vides, ikke lavet tilsvarende undersøgelser på verdensplan.
Skoleidræt sætter dybe spor
”Alt efter om barndommen og især skoletiden giver gode eller dårlige oplevelser med fysisk aktivitet, anlægges der nogle ’stier’, som personen går videre ud ad,” forklarer Birgitte Westerskov Dalgas.
”Nogle oplever skoleidrætten som et tag-selv bord med mange aktiviteter. De får mange stier at gå ad, og nogle af stierne fører typisk over i idrætsforeninger. Ofte vælger personerne de idrætsgrene, de var gode til i skolens idrætstimer. Blandt de 20 pct. mest aktive voksne har næsten alle haft gode oplevelser med skoleidræt,” fortæller hun.
Langt de fleste holder op med at gå til idræt i foreninger, når de bliver voksne. Men de, der har gode oplevelser med sig fra idrætstimerne, er mere tilbøjelige til at være fysisk aktive i selvorganiserede aktiviteter som for eksempel løb, cykling eller gåture.
De, der fik dårlige oplevelser med sig fra idrætstimerne, har derimod ingen ’stier’ at gå videre ud ad, fortæller Birgitte Westerskov Dalgas:
”De oplever, at de ikke var gode nok til idræt. De var måske ikke så adrætte, de kunne ikke leve op til andres og måske også egne forventninger, og de blev fravalgt af deres kammerater og læreren – og det sætter sig meget dybt. Det er en fortælling, der påvirker deres syn på dem selv som mennesker, og i det videre liv fravalgte de at være fysisk aktive i fritiden,” forklarer hun.
”Foreningsidrætten har også givet dårlige oplevelser for nogle af interviewpersonerne. Men her kunne personerne bare stoppe og skifte til noget andet, og de fortsatte med at være aktive. Det sætter sig ikke i bevægelsesvanerne på samme måde som oplevelserne fra skoleidræt, der jo var obligatorisk,” forklarer hun.
Hun peger på, at idrætslærerne har en vigtig opgave i at sikre, at alle børn får gode oplevelser med skoleidræt:
”Idrætsundervisningen skal være inkluderende og af god kvalitet. Man må hele tiden arbejde med at få alle med og give gode oplevelser med bevægelse. Hvis børnene får dårlige oplevelser med at være aktive, trækker det spor gennem hele deres liv, og det er nærliggende at tro, at det også kan påvirke deres sundhed,” siger hun.
Læs ph.d.-afhandlingen Moving Denmark: Physical Activity Beliefs and Motivation Within and Across Life
Fakta om ’Danmark i Bevægelse’
- Danmark i Bevægelse er den hidtil største nationale måling af danskernes bevægelsesvaner. Undersøgelsen blev udført første gang i 2020 og gennemføres i en udvidet udgave i 2025. Nordea-fonden støtter undersøgelsen med 17,8 mio. kr.
- Målet er at bidrage til, at flere får mulighed for at opleve glæden ved bevægelse og deltage i idrættens fællesskaber til gavn for dem selv, deres trivsel og folkesundheden.
- Bag undersøgelsen står Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.