Hvordan er det muligt at skabe frirum i livet med demens? 

Som konsekvens af demens isoleres ofte både diagnosticerede personer og pårørende socialt. Dette perspektiv vil undersøge, hvordan det er muligt at skabe rekreative aktiviteter, der bidrager positivt til demensberørtes sociale liv. Specifikt undersøges allerede eksisterende aktivitetsprogrammer for at lære af både diagnosticerede, pårørende og personer som er i berøring med demens enten som ansat, frivillige, venner eller naboer. Det undersøges om og hvordan aktiviteterne er tilpasset eller yderligere kan tilpasses alle involveredes behov. Denne viden danner baggrund for analyser af, om sådanne tilpassede aktiviteter resulterer i social interaktion, øget socialt engagement og større grad af glæde og oplevelser af livskvalitet. Dermed rejses et af kerneperspektivets centrale spørgsmål: ”Hvordan er det muligt at skabe frirum i livet med demens?”. Aktiviteterne, der undersøges, dækker over en bred vifte af indsatser, som allerede er implementeret; lige fra aktiviteter omhandlende læsning af litteratur, dans, musik og sang til ophold i naturen og socialt samvær på tværs af generationer.