Antologi
Computational thinking (CT) er de kognitive processer, som mennesker bruger i udviklingen af it-løsninger og programmer. Computational Thinking præger på gennemgribende måder vores liv og samfund – og ligger til grund for vores trafiksystemer, retssystemets behandling af kriminalsager, hvordan vi får svar på vores internet-søgninger, hvem vi matches med på datingsider, hvad vi får vist på sociale medier og meget mere.
I denne antologi kortlægger, analyserer og diskuterer forfatterne CT og dets anvendelse kritisk og konstruktivt. Herigennem viser de både mulighederne og begrænsningerne for CT i vores samfund. Der svares blandt andet på: Hvilke kognitive processer udgør CT mere præcist? Hvordan adskiller de sig fra andre former for tænkning? Hvordan kan vi etisk forholde os til CT og de systemer, som udvikles med CT? Hvordan kan man lære CT, og hvordan kan læring af andre fagområder understøttes ved at bruge CT som redskab?
Bogen har tre dele: Første del udvikler begrebet CT kritisk og historisk med fokus på analoge, digitale, fysiske og kropslige former. Anden del analyserer computationelle fænomener i forskellige hverdagsmæssige og faglige sammenhænge. Tredje del udvikler didaktik for CT og præsenterer didaktiske designs for at lære [med] CT.
Redaktører: Nina Bonderup Dohn, Robb Mitchell og Rocio Chongtay.
Bidragydere: Nina Bonderup Dohn, Stig Børsen Hansen, Kristian Mortensen, Kerstin Fischer, Kilian Foth, Rocio Chongtay, Jesper Jensen, Lars Johnsen, Margrethe H. Møller, Lotte Weilgaard Christensen, Bodil Nistrup Madsen, Anne Gerdes, Jens Jørgen Hansen, Jussi Mikkonen og Christina Fyhn.
Dohn, N. B., Mitchell, R., & Chongtay, R. (Red.). (2021). Computational Thinking—Teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver. Samfundslitteratur.
ISBN: 9788759336465
Forlag: Samfundslitteratur
Kapitler forfattet af Nina Bonderup Dohn
Kapitel 1
Computational Thinking – indplacering i et landskab af it-begreber
Abstrakt
Dette kapitel begrebsbestemmer “Computational Thinking” i forhold til andre begreber for it-kompetencer, der eksisterer i den aktuelle politiske og forskningsmæssige uddannelsesdiskurs. Begrebsbestemmelsen udgør en ramme, hvori bogens øvrige kapitler kan placere deres fokus.
Computational Thinking defineres som “de kognitive processer, som er involveret i udviklingen af it-artefakter og programmer til at leve i verden i dag”. Denne definition åbner for på den ene side at undersøge it i kontekst og på den anden side at spørge, hvorvidt de samme kognitive processer kunne være involveret i andre sammenhænge end ved udvikling af it. Definitionen er dermed bredere end dem, man finder i en del af litteraturen, hvor Computational Thinking forstås mere snævert som sekventiel problemløsning. Denne snævrere forståelse diskuteres også, og det leder til udpegning af seks faser i problemløsningsprocessen: problemformulering, datagenerering og -behandling, modellering, algoritmedesign, automatisering og generalisering.
Der argumenteres for, at Computational Thinking kan foregå analogt, digitalt og kropsligt baseret, og det diskuteres, hvilke analoge og digitale processer der er eller kan være involveret i den sekventielle problemløsnings seks faser. Computational Thinking sættes herefter i relation til begreberne “digitale kompetencer”, “digital humanities”, “digital dannelse”, “Computational Literacy”, “Computational Participation” og “Computational Empowerment”.
Endelig diskuteres det, hvad der – ud over sekventiel problemløsning – yderligere er involveret i adækvat udvikling af it. Vigtigt er bl.a.: forståelse for de organisatoriske, menneskelige og teknologiske systemer, som den givne it vil have indflydelse på; en værdibaseret designtilgang; projektledelse og etisk stillingtagen.
Dohn, N. B. (2021). Computational Thinking – indplacering i et landskab af it-begreber. I Dohn, N. B., Mitchell, R., & Chongtay, R. (Red.). Computational Thinking—Teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver. Samfundslitteratur.
Kapitel 10
Didaktiske fokuspunkter i design for læring af og læring med Computational Thinking
Abstrakt
Kapitlet undersøger forskningsspørgsmålet Hvordan kan konkretiseringen af Computational Thinking i specifikke fag forstås filosofisk og begrebsliggøres didaktisk? Herigennem identificeres tre didaktiske fokuspunkter for inddragelsen af CT i forskellige fag. De didaktiske fokuspunkter er:
1) Balance mellem helhedsforståelse og algoritmisk tænkning i form af delelementanalyse, dvs. mellem en holistisk tænkning og CT.
2) Distinktionen mellem læring af CT og læring med CT, dvs. mellem at behandle CT som indholdsdomæne i et givet fag (som en del af fagets hvad) og at inddrage CT som redskab til behandlingen af andre indholdsdomæner (som en del af fagets hvordan).
3) CT-procedurers grad af umiddelbar overensstemmelse med forskellige fags grundtilgange. I forhold til dette tredje fokus peges der på, at den naturvidenskabelige fagrækkes grundtilgange umiddelbart har større anknytning til CT-procedurerne end de human- og samfundsvidenskabelige fag.
Det giver forskellige typer af udfordringer for fagene. Afslutningsvis fremsættes en skabelon til didaktisk design af forløb med CT. Kapitlet tager afsæt i teoretiske analyser, der kobles til et følgeforskningsprojekt med erhvervsskoleundervisere i regi af eVidencenter, Aarhus. Der fokuseres særligt på forløbene “Simulering af kundestrømme og kødannelse i supermarked” i faget informatik C, EUD, og “Udvikling af systematisk fejlfindingsmetode i el-styring”, tværfagligt organiseret i fagene el-teori og engelsk, EUD. Der inddrages yderligere eksempler fra andre undervisningsforløb og -aktiviteter i gymnasiet.
Dohn, N. B. (2021). Didaktiske fokuspunkter i design for læring af og læring med Computational Thinking. I Dohn, N. B., Mitchell, R., & Chongtay, R. (Red.). Computational Thinking—Teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver. Samfundslitteratur.