Biologiske lægemidler har igennem de seneste 15-20 år haft en betydelige indflydelse på behandlingen af IBD og har i kliniske studier vist sig at være effektive ift. at holde sygdommene i ro (opnå remission) og hele slimhinden men også til at nedsætte risikoen for operation, indlæggelser og forbrug af glukokortikoider (se behandlingsoversigt).
Patienter der af forskellige årsager ikke har tilstrækkelig gavn af den første biologiske behandling skiftes ofte til et lægemiddel med enten samme biologiske effekt eller til et præparat med en anden biologisk virkningsmekanisme. Efter introduktion af nyere biologiske lægemidler er behandlingsmulighederne for patienterne øget betragteligt, men de mange muligheder giver også en forventning om, at sygdommen fortsat kan behandles medicinsk, og det kan betyde, at en kirurgisk løsning måske udskydes i for lang tid.
De kliniske erfaringer med sekventielle skift i den medicinske biologiske behandling er efterhånden betragtelige (mange patienter har modtaget både 2., 3. og 4. linie af biologisk behandling), men effekten er i klinisk kontrollerede undersøgelser beskeden. Vi har derfor brug for at få mere kendskab til brugen af 2., 3. og 4. linie af biologisk behandling hos patienter, der ikke har haft tilstrækkelig effekt af den hidtidige behandling.
Med etablering af en database over alle IBD-patienter, der modtager biologisk behandling, ønsker vi at opgøre den kliniske brug af biologiske lægemidler på Medicinsk Gastroenterologisk afdeling S på OUH over en 10-årig periode (2010-2020) og undersøge behandlingsmønstre i den biologiske behandling efter brug af 1. -behandling.
Studiets officielle navn er: Dataanalyse om brug af biologisk behandling af patienter med kronisk inflammatorisk tarmlidelse (IBD) ved medicinsk Gastroenterologisk afdeling S, Odense Universitetshospital med etablering af database