På Ortopædkirurgisk Afdeling O, OUH arbejder vi hele tiden på at forbedre vores behandling og pleje, og vi har i stigende grad fokus på at inddrage både patienter og pårørende, når vi skal udvikle os og lære mere. Meget af dette arbejde starter med vores forskning. Vi har derfor i vores forskningsudvalg et ønske om en direkte dialog med dem, som rent faktisk skal have gavn af forskningen: Vores patienter.
Vi har derfor oprettet et patient- og pårørendepanel, som du kan læse mere om herunder.
Du kan derudover også finde mere information om status på vores igangværende projekter, hvor vi har haft gavn af at inddrage patienter og/eller pårørende.