Fokus er tværfagligt, tværsektorielt og tværvidenskabeligt samarbejde – både nationalt og internationalt – med henblik på optimering af patientforløb, - behandling og rehabilitering.
Afdelingens kvalitative forskning fokuserer mindre på årsagssammenhænge, men i stedet på, hvordan mennesker opfatter verden og for eksempel hvilke relationer, der betyder noget for vores handlinger.
Metoden giver en anden indsigt i patienters liv, end man kan få med store, overordnede undersøgelser.
Den kvalitative forskning benyttes også som udgangspunkt, hvis målet er at opdage nye problemer eller perspektiver – som hjælper eller understøtter udførsel af mere dybdegående undersøgelser senere.
Den valgte kvalitative forskningsmetodologi, vil være afhængig af forskerens videnskabsteoretiske position. Eksempler på videnskabsteoretiske ståsteder i kvalitativ forskning:
Fænomenologisk metode: Den fænomenologiske undersøgelse er rettet mod menneskers egne oplevelser og erfaringer med verden. Som undersøger må man være til stede både kropsligt og sanseligt, og samtidig forsøge at tilsidesætte og gøre sig bevidst om egne forforståelser af et fænomen. Fænomenologien er velegnet, hvis man vil undersøge menneskers levede erfaringer af et givent fænomen og på den baggrund give en beskrivelse af det pågældende fænomen. Fænomenet er det, som fremtræder for vores bevidsthed, og fænomenologi er en filosofisk refleksion over, hvorledes verden fremtræder for os som oplevelser i vores bevidsthed.
Hermeneutisk metode: Den hermeneutiske undersøgelse er rettet mod at forstå og fortolke og viden anses som kontekst afhængige og afhængig af undersøgerens forforståelse. Konsekvensen af dette er, at den viden som frembringes gennem empirisk arbejde, altid vil være præget af undersøgernes egen forforståelse og kan derfor aldrig være neutrale. Dette betyder samtidigt, at empirien sættes ind i en samfundsmæssig, kulturel og/eller historisk sammenhæng.
Metoder til datagenerering i de kvalitative studier:
- Interviews. En-til-en-samtaler, som går i dybden med emnet.
- Casestudier. Samlinger af kundehistorier fra dybdegående interviews.
- Fokusgrupper. Samtaler med fysisk eller online tilstedeværelse med små grupper for at lytte til deres meninger om et produkt eller emne.
- Feltstudier: Observation af personer i deres vanemæssige rutiner for at forstå, hvordan de interagerer med for eksempel et produkt, samt evt. underbygget med interviews.
Participatory Design (PD)
PD er en forskningsmetodologi til demokratisk brugerinddragelse i udvikling af teknologisk løsning til fremtidige ”end-users”. Metodologien er enten blevet brugt stringent eller har inspireret mange af de kvalitative studier som udgår fra afdelingen eller udføres internationalt eller internationalt samarbejde.
Forskningsenhedens nøgleperson
Charlotte Myhre Jensen er enhedens nøgleperson, når det kommer til kvalitativ forskning.
Charlotte Myhre Jensen er uddannet sygeplejerske i ’87 og har en master i Sundhedsfremme og -pædagogik samt en ph.d. inden for sundhedsvidenskab. Har i sin ph.d.-afhandling fra 2018 undersøgt, hvorvidt forløbet for patienter med hoftenære brud kan forbedres ved hjælp af tele-health. Ph.d.-studiet havde den brugerinddragende metodologi Participatory Design som overordnet forskningsmetodologi.
Charlotte Myhre Jensens forskning vedrører primært patientforløb på tværs af sektorer, fagligheder og videnskabelige områder. Hovedfokus for Charlottes forskning er komplimentering af den kvantitative forskning ved brug af kvalitative forskningsmetodikker og ud fra et brugerinddragende perspektiv.