Pontoppidan Selskabets Sommermøde 2022: Henrik Pontoppidans natursyn
Pontoppidan Centrets samarbejdspartner Pontoppidan Selskabet holder igen i år sit traditionsrige sommermøde på Tisvilde Højskole. Emnet er Henrik Pontoppidans natursyn, og mødet afholdes i dagene 12-14. august.
Hvad var egentlig Henrik Pontoppidans natursyn?
Til dette års udgave af Pontoppidan Selskabet sommermøde på Tisvilde Højskole er emnet Henrik Pontoppidans natursyn. Foredragene handler bl.a. om landskabet i Pontoppidans tekster, hans forhold til maleren L. A. Ring og den lidt glemte danske naturfilosof Ludvig Feilberg som måske har præget Pontoppidan mere end man lige ved af. Pontoppidans natursyn vil også blive anskuet i lyset af den moderne økokritik. Og diskussionerne kan tænkes at strejfe menneskets egen, indre natur.
Læs mere om program og tilmelding på Pontoppidan Selskabets hjemmeside.