Skip to main content
Bæredygtigt byggeri

Byggeriet har brug for nye løsninger

Christian Koch har i mere end 20 år arbejdet med udvikling af byggeriet. Nu er han startet som sektionsleder på Civil and Architectural Engineering på Syddansk Universitet. Mød ham her.

Af Sebastian Wittrock, , 25-10-2023

Byggeriet står for omkring 30 procent af Danmarks udledning af CO2. Næsten en tredjedel.

 

Spørger man Christian Koch, der er nyudnænvt sektionsleder på Civil and Architectural Engineering på Syddansk Universitet, er omstillingen til et mere bæredygtigt byggeri derfor også den allerstørste udfordring for hans sektion i disse år.

 

- Der står jo i Parisaftalen, at hvis vi skal løse klimaudfordringen, så kræver det nye tekniske løsninger. Det gælder også inden for byggeriet, siger Christian Koch.

 

- Og når vi taler om klima og byggeri, er det vigtigt at tænke hele livscyklussen for den byggede enhed med. Det er også det, vi gør her i sektionen. Vi arbejder med byggeri og anlæg som en helhedsproces, der både involverer selve byggeprocessen, den efterfølgende drift, installationer, veje og byggeriets bredere miljø, altså hele kvarterer og byer.

 

Udbredt misforståelse

Christian Koch er egentlig udannet elektroingeniør fra DTU i 1985, men hans speciale handlede om arbejdsmiljø og ny teknologi, og det var ad den vej, han kom til at forske i byggeri, særligt ledelse, organisation og teknologi i byggeprocesserne.

 

Og han peger på flere områder, som ifølge ham kommer til at præge fremtidens grønne byggeri.

 

- Der skal bygges meget mere industrielt, fordi det kan gøre det både billigere og mere bæredygtigt. Vi kommer også til at se en genopdagelse af materialer, som i nogle år har været ugleset. Det kunne for eksempel være brug af ler til indervægge og papiruld til isolering, siger Christian Koch.

 

- Og så er det selvfølgelig helt oplagt, at vi skal bygge mere i træ, men der er stadigvæk mange ting omkring større træbyggerier, som vi mangler at finde ud af. For eksempel har vi et aktuelt forskningsprojekt om at kombinere huldæk af beton med bærende trækonstruktioner. Det er en sammenblanding af materialer, man ikke ved ret meget om.

 

Endelig skal byggeriet omstille sig mod mere genbrug, men her er der ifølge sektionslederen en udbredt misforståelse.

 

- Hvis man kan genbruge materialer fra gamle bygninger, er det selvfølgelig godt. Men det allerbedste, man kan gøre, hvis man vil undgå CO2-udledninger, det er at genbruge selve bygningen i stedet for at rive den ned, siger Christian Koch.

 

- Vi bruger i nogle tilfælde enormt meget energi på at genbruge, hvor vi i stedet burde forlænge levetiden på bygningen. På Malmø havn har man for eksempel for nylig revet terminalen til hydrofoilbådene ned. De blev jo overflødige med Øresundsbroen. Og her er Malmø Kommune enormt stolte af, hvor meget de har genbrugt, men det var egentlig bygget i god kvalitet, så hvorfor kunne man ikke finde en måde at bruge den eksisterende bygning til noget nyt?

 

Fra Göteborg til Odense

Det er ikke helt tilfældigt, at Christian Koch nævner et byggeri i Sverige som eksempel. Han har i mange år været bosat i Sverige, og før han kom til Syddansk Universitet, var han blandt andet ansat på Chalmers, det tekniske universitet i Göteborg.

 

- Nu er jeg flyttet ind i en lejlighed i Overgade i Odense. Hver weekend er jeg så tilbage i Göteborg, hvor min kone og min datter, der går i 2.g, stadigvæk bor. Jeg har også en voksen søn, der bor i København, fortæller han.

 

Og når vi nu er ved det personlige, kan vi også få med, at Christian Koch i sin fritid holder af at være sammen med sin familie og gå på restaurant og spise god mad. Og så elsker han musik.

 

- Jeg plejer at sige, at jeg ejer en saxofon, griner Christian Koch.

 

- I en periode på omkring to måneder levede jeg også af at spille musik, men det holdt ikke længe. Jeg spillede mit sidste gig i 1999 og vendte tilbage til det, jeg er bedst til.

 

Mød forskeren

Christian Koch er professor og sektionsleder for SDU Civil and Architectural Engineering på Institut for Teknologi og Innovation.

Redaktionen afsluttet: 25.10.2023