Fem kommuner i centrum for nyt EU-projekt om langsigtet kystnær klimatilpasning
Opdateringen af DMI’s klimaatlas taler sit tydelige sprog. Selv hvis verden stoppede alle udledninger af drivhusgasser i dag, vil havvandstandsstigningerne fortsætte langt ind i det næste århundrede. Samtidig vil stormfloder, som den vi oplevede i oktober sidste år, ramme os langt oftere end i dag. Nu skal et nyt dansk-tyskt projekt undersøge, hvordan vi som samfund griber denne nye virkelighed an set fra et borgerperspektiv.
ClimateBlue projektet, der netop har modtaget støtte fra EU’s Interreg Deutschland-Danmark program, stiller gennem bred borgerinddragelse skarpt på kravene til den samfundsmæssige tilpasning til en fremtid, hvor vandet i stigende grad sætter dagsordenen for, hvor og hvordan, vi i fremtiden kan bo, arbejde og leve langs kysten.
- Projektet adskiller sig fra andre klimaprojekter ved at vove sig helt ud på den "tynde is" og tage hul på samtalen om, hvordan vi samskaber et fremtidigt samfund, hvor vandet vil ændre landkortet, som vi kender det i dag, og hvor diger og andre hårde løsninger ikke alle steder vil være tilstrækkelige til at sikre Danmarks beboelige arealer, siger klimaprofessor og leder af SDU Climate Cluster Sebastian Mernild, der står i spidsen for det nye projekt.
På den danske side af projektet deltager, udover forskere fra SDU Climate Cluster, også Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning, Klimatorium, Region Syddanmark og kommunerne Guldborgsund, Middelfart, Vejle, Kolding og Haderslev. Med afsæt i konkrete vandproblemer i hver enkelt kommune vil et tværfagligt forskerteam over de næste tre år sammen med kommunens borgere og medarbejdere udvikle bæredygtige langsigtede løsningsmodeller for klimatilpasning langs kysterne.
Oktober stormfloden blev en øjenåbner
ClimateBlue projektet tager afsæt i erfaringerne fra oktober stormfloden 2023, der ramte både Danmark og Tyskland hårdt og samtidig gav en klar indikation af, hvor grænserne går i forhold til menneskets ihærdige forsøg på at tæmme naturen, særligt vandet. Stormfloden kalder på svar på spørgsmål som: Hvilken fremtidsstrategi skal vi vælge, og hvad vil du og jeg bakke op om, når det gælder udvikling af et klimarobust samfund? Skal vi fortsat kæmpe for at holde vandet ude for enhver pris? Skal vi invitere vandet ind? Eller må vi acceptere, at vandet nogle steder vinder, hvorfor tilbagetrækning fra oversvømmelsestruede områder også skal være en del af løsningen? Det er sådanne samtaler, deltagerne i det nye ClimateBlue projekt ser frem til at sætte i gang.
- Helt overordnet er vores ambition at levere indsigter, viden og input til udvikling af lokale, regionale og nationale langsigtede strategier for kysttilbagetrækning. Indtil nu har vi hverken i Danmark eller Tyskland talt særlig højt om at give land tilbage til vandet. Derfor forventer vi i projektet at kunne bidrage til at modne den offentlige og politiske samtale om de vandrelaterede samfundsomvæltende klimaforandringer, vi allerede nu aner konturerne af, siger Sebastian Mernild.
Om ClimateBlue
Projektet “ClimateBlue: Co-creating climate adaptation in coastal zones”, der har et samlet budget på 27 mio. kr., har modtaget 17 mio. kr. i støtte fra Interreg Deutschland-Danmarks program vedrørende tilpasning til klimaforandringer. Projektet er ledet af SDU Climate Cluster. Det går i gang 1. marts 2025 og løber i tre år.
Fra Schleswig-Holstein deltager Christian-Albrechts-Universität zu Kiel (CAU), GEOMAR Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung Kiel, KielRegion GmbH og Landesbetrieb für Küstenschutz, Nationalpark und Meeresschutz Schleswig-Holstein (LKN.SH). De danske projektpartnere er Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning, Klimatorium, Region Syddanmark, Guldborgsund, Middelfart, Vejle, Kolding og Haderslev kommuner. Projektet har desuden en lang række netværkspartnere fra begge lande, der både vil bidrage til og drage nytte af projektet. Det gælder blandt andet byerne Kiel og Flensborg, de fem kredse i Schleswig-Holstein, Sund og Bælt, Kommunernes Landsforening (KL), kommunerne Kerteminde, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Solrød, Aabenraa og Tønder samt Region Sjælland, der som Region Syddanmark også har bidraget til finansiering af projektet.