2 x støtte til udstyr, der kan hjælpe SDU’s forskere i deres klimarelaterede forskning
Mere effektive katalysatorer til PtX og mere bæredygtige billeder fra rummet og stratosfæren er målet for de seneste uddelinger af støtte fra SDU Climate Cluster til indkøb af forskningsinfrastruktur.
SDU Climate Cluster har igen uddelt virkemidler til klimaforskere på universitetet. Denne gang drejer det sig om støtte til forskningsinfrastruktur, der kan bidrage til at gennemføre ny, tværvidenskabelig og klimarelateret forskning, der understøtter SDU Climate Clusters mission om at bidrage til klimaneutralitet senest i 2050.
De to seneste bevillinger gives til indkøb af følgende udstyr:
Effektive katalysatorer, der kan omdanne sollys til andre energiformer
Sollys er en varig og næsten allestedsnærværende energikilde og dermed interessant for forskere, som søger efter nye energiformer, der ikke udleder drivhusgasser. Sådanne fremtidige energiformer kaldes for PtX, og en af de store udfordringer er at få omdannet fx solenergi til fx brændstof til transportsektoren.
Forskerne bag dette projekt har fået støtte til anskaffelse af udstyr, der kan give dem indsigt i de egenskaber, som nyudviklede katalysatorer kan have. Det vil hjælpe forskerne til at effektivisere eksisterende og udvikle nye katalysatorer, der kan vise sig konkurrencedygtige som PtX-teknologi.
Projekttitel: Molecules for electro- and photo-chemical for Power-to-X conversion (MEP4P2XC).
Forskere:
- Professor Christine McKenzie, adjunkt Christina Wegeberg og lektor Steffen Bähring fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Det Naturvidenskabelige Fakultet.
- Professor Morten Madsen og lektor Vida Engmann fra SDU Centre for Advanced Photovoltaics and Energy (CAPE), Det Tekniske Fakultet.
Skarpere og mere bæredygtigt producerede billeder fra rummet og stratosfæren
Satellitfotos er i dag ekstremt udbredte, og efterspørgslen på skarpe fotos af jordens overflade bliver ikke mindre. Billederne fra rummet bruges fx af forskere og myndigheder, der ønsker at overvåge naturområders udvikling, miljøkatastrofer som oliespild og gletsjeres bevægelser gennem landskabet.
Satellitfotos kommer dog med den pris, at de er energitunge at producere: At sende satellitter op med raket sender ca. 1.000 tons sort kulstof ud i stratosfæren om året. Derfor har forskerne bag dette projekt fået støtte til et billedskabende system, der kan sendes op med en ballon og derfra sende højt opløselige billeder ned til jorden. Opløsningen kan blive helt ned til mindre end 30 cm. Billeder og data skal bruges til miljø- og klimaforskning. At sende udstyret op med en ballon i stedet for en raket bruger langt mindre brændstof og er dermed langt mere bæredygtigt.
Kameraudstyret vil bl.a. tage billeder af Danmarks skove og kystlinje og kan helt specifikt zoome så meget ind på bevoksningen i Svanninge Bjerge, at biologer kan skelne de forskellige vegetationstyper på billederne. Billederne kan også skelne mellem ålegræs og tang langs Danmarks kyster.
Projekttitel: A transformative and sustainable High Altitude Balloon (HAB) platform - for earth observations in co-operation with satellites
Forskere:
- Professor Mads Toudal Frandsen, ph.d.-studerende Mads Juul Ahlebæk og videnskabelig assistent Nikolaj Forskov Eriksen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Det Naturvidenskabelige Fakultet.
- Professor Ulrik Pagh Schultz Lundquist og ingeniør Oscar Bowen Schofield, SDU Dronecenter, Det Tekniske Fakultet.
- Danny Johansen, videnskabelig assistent, Department of Law, Faculty Juridisk Institut, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.