Skip to main content
SDU Climate Cluster
Adfærd

Hvorfor nøler vi, når det gælder ny grøn teknologi?

Verden har brug for nye, grønne teknologier for at afbøde klimakrisen, men vi er ikke altid gode til at tage dem i brug. Denne nølen er et problem, som vi bliver nødt til at forholde os til, mener SDU-forsker Kerstin Fischer.

Af Birgitte Svennevig, , 07-05-2024

Forestil dig, at vi giver dig tre agurker.

Den ene er dyrket på en mark, har haft rødderne i jorden og er blevet gødet og vandet efter alle kunstens regler. Den anden har hængt med nøgne rødder i luften og har fået den vand og næring, den har brug for, ved at blive sprøjtet jævnligt. Den tredje har haft sine rødder direkte i vand, som også har fungeret som fiskeopdræt. Fiskenes ekskrementer har fungeret som gødning.

Hvilken agurk tror du er mest klimavenlig?

Du har sikkert regnet ud, at det er et snydespørgsmål, og at den første agurk faktisk er den mindst klimavenlige, mens de to andre er mere klimavenlige, fordi der er brug for mindre vand, plads, gødning, pesticider, herbicider og fungicider til at dyrke dem.

De klimavenlige agurker, der ikke er blevet et hit

Så hvordan kan det være, at vi stadig dyrker agurker og andre afgrøder ude på markerne, hvor de optager plads, kræver en masse vand og gødning – for slet ikke at tale om sprøjtemidler? Hvorfor har vi ikke for længst skiftet til mere klimavenlige måder at producere vores mad på? Agurkerne kunne vi fx dyrke vertikalt, hvor de gror i etager i stedet for på en mark (og måske med et fiskebassin under), men der findes ikke ret mange af disse såkaldt vertikale farme.

Dette paradoks optager forskere som SDU’s Kerstin Fischer, der er professor på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Det Humanistiske Fakultet. Et af hendes forskningsområder er at forstå, hvad der motiverer os – eller afholder os fra – at tage nye, grønne teknologier i brug.

- Dette eksempel på, hvor trægt det går med at tage vertikal farming i brug – til trods for, at der er så mange fordele ved det – illustrerer, hvor vanskeligt det kan være for os at omfavne ny grøn teknologi. Vi har teknologien, men vi bruger den ikke. Hvordan kan det være, spørger hun.

Svært at erstatte noget, der virker fint

Det er der er række grunde til, forklarer hun – og der er også nogle løsninger. Men først barriererne: En af dem er, at vi mennesker generelt er nølende over for nye teknologier - klimavenlige eller ej.

- Folk ændrer ikke sådan bare lige vaner. Jo, nogle af os er nysgerrige og prøver gerne noget nyt, men langt de fleste af os vil ikke ændre vaner, medmindre der følger nogle klare fordele med, fx økonomiske eller helbredsmæssige.

En anden barriere er, at ny, grøn teknologi næsten altid sigter efter at erstatte en eksisterende teknologi, som vi allerede bruger, og som virker fint.

- Forestil dig, at jeg beder dig skifte til en anden teknologi, selv om du har en, der virker fint. Det kan godt efterlade det indtryk, at jeg antyder, at du gør tingene forkert. Ingen bryder sig om at være forkert, så det er også en faktor, siger Kerstin Fischer.

Vi bliver nødt til at forstå, at nye, grønne teknologier skal appellere til nogle helt andre motiver hos forbrugerne. Det er en kæmpe udfordring.

Kerstin Fischer, Professor på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab

Magtfulde interessenter ønsker måske ikke, at vi skifter til ny, grøn teknologi

En tredje barriere er, at fordelene ved at skifte kan forekomme ukonkrete, ”fluffy” og ikke direkte relevante for os.

- Hele pointen med at skifte til ny, grøn teknologi er jo at afbøde klimaforandringerne. Men oversvømmelser og tørke i andre dele af verden er måske ikke det mest nærværende problem for den individuelle forbruger, som sandsynligvis allerede er optaget af sine egne konkrete og nærværende problemer. Det er sådanne barrierer, vi bliver nødt til at forholde os til, siger hun.

Ud over disse forhindringer er der også nogle strukturelle barrierer, som ikke er lette at overvinde for den enkelte forbruger.

- Der er interessenter, som måske ikke ønsker, at vi skifter til nye og grønnere teknologier. I eksemplet med at flytte vores grøntsagsdyrkning fra åbne marker til vertikale farme vil behovet for pesticider, herbicider og kunstgødning falde betydeligt, og det er ikke attraktivt for de store virksomheders, der producerer dem. Så det er rimeligt at forvente, at sådanne interessenter ikke vil støtte en overgang til vertikal farming. De kan endda have et motiv til at lobbye imod det. Det samme gælder for andre interessenter, som vil lide tab, hvis vi skifter til den nye, grønne teknologi.

Reframing kan blive et effektivt redskab

Lobbyisme, lovgivning og bureaukrati er vigtige faktorer, når det drejer sig om at indføre ny og grønnere teknologi, men det er den styrke, der ligger i forbrugernes accept eller afvisning af den også.

- I eksemplet med agurken vil jeg tro, at folk er skeptiske over for agurker, der ikke er dyrket i jord. At de forventer, at grøntsager dyrket på marken er mere sunde og naturlige end vertikalt dyrkede uden jord. Men det er måske ikke tilfældet. Vertikalt dyrkede grøntsager kan være lige så sunde, velsmagende og næringsrige – endda sundere, fordi de er dyrket uden sprøjtegifte, siger Kerstin Fischer.

Her kommer reframing ind i billedet som et værktøj.

- Reframing handler om at se på den samme ting fra et andet perspektiv. Det kan være et værdifuldt redskab til at ”sælge” klimavenlige produkter, der ikke er slået igennem endnu, til forbrugerne, siger hun.

De organiske solceller, som ingen helt forstår

Tænk fx på de såkaldte organiske solceller, foreslår hun. Takket være ny teknologi er disse solceller små, billige og bøjelige, så de kan bruges alle steder, endda indendørs i stuen. De kan sidde på vinduer og bygges ind i facader eller havemøbler.

- Det er der bare stadig ikke ret mange, der ved. Hvorfor er det sådan? Måske har det noget at gøre med, at vi kalder dem organiske solceller. Men det er faktisk vildledende at tænke på dem som celler. De er lavet af et fleksibelt materiale, som man kan vikle rundt om næsten hvad som helst. Hvis man giver dem et nyt navn, fx lysindsamlende klistermærker eller folier, og laver en kampagne for alle de forskellige steder, de kan anvendes, kan det gøre både forbrugere og produktudviklere mere interesserede. Det ville være reframing.  

De vertikale afgrøder kan også reframes, hvis forbrugerne er skeptiske (hvilket noget tyder på, de er):

- Man kunne fokusere på, at de er meget rene produkter, fordi de kan vokse op af jorden uden kunstgødning og pesticider.

Vi har alle forskellige motiver for at skifte

Vi har alle forskellige motiver til at skifte til ny, grøn teknologi. Nogle føler et moralsk ansvar, andre er interesserede i at spare penge. Nogle går op i, om det er enkelt eller kompliceret, nogle i arbejdsforholdene for de mennesker, som skal producere den ny teknologi, og atter andre i, om det nye produkt er sundt osv.

Nye, grønne teknologier har den ulempe, at de kommer til at erstatte noget, der allerede eksisterer og fungerer, så de kan være op ad bakke at ”sælge” dem, pointerer Kerstin Fischer og siger:

- Vi bliver nødt til at forstå, at nye, grønne teknologier skal appellere til nogle helt andre motiver hos forbrugerne. Det er en kæmpe udfordring.

Læs også:

Ny indendørs solcelleteknologi kan lægge AA-batterier i graven

10 millioner til nyt elitecenter med solen i centrum

Ultratynd teknologi i kamp mod klimakrisen

SDU Climate Cluster støttede projekter, der handler om at tage ny, grøn teknologi til os

  1. Elitecenteret SOLEN har en holistisk tilgang til solenergi. Centeret vil ikke blot designe, bygge og udvikle papirstynde, bøjelige solcellepaneler, som kan sættes op på alverdens ting, men også kigge på, hvordan de implementeres i samfundet, og hvordan forbrugerne bedre tager imod de nye løsninger. https://www.sdu.dk/en/forskning/solen
  2. Fast track projektet COLABS: Co-design for laboratory energy savings. https://www.sdu.dk/en/forskning/sdu-climate-cluster/research-projects/fast-track/colabs.
  3. Fast track projektet: Positive Reframing to Speed up Green Technology Adaptation. https://www.sdu.dk/en/forskning/sdu-climate-cluster/research-projects/fast-track/positive-reframing.
Mød forskeren

Kerstin Fischer er professor på Institut for Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab. En af hendes forskningsinteresser er at forstå, hvad der motiverer os til – eller afholder os fra – at tage ny, grøn teknologi i brug.

KONTAKT

Hvad kan motivere til at tage ny, grøn teknologi i brug?

1. Gør det så nemt for brugerne, at det bliver en rutine. 2. Skab social accept. Hvis din nabo har taget det til sig, er det mere sandsynligt, at du også vil. 3. Gør det billigt. 4. Gør det sjovt. Ligesom skraldespanden, der taler til dig, når du smider dit affald i.

Redaktionen afsluttet: 07.05.2024