Skip to main content
DA / EN

NiSE webinar den 7. maj 2024

Program

13.00-13.05 Velkomst ved webinarets moderator, Martin Sillasen, ph.d., docent, VIA University College og Naturfagsakademiet (NAFA)
13.05-13.30 Oplæg ved Martin Krabbe Sillasen:
Praksisfaglighed i naturfagene

Abstract

Praksisfaglighed er et relativt uudforsket begreb i naturfagsdidaktikken. Derfor vil dette oplæg forsøge at koble praksisfaglighed til forskellige eksisterende elementer i naturfagsdidaktikken, herunder hvordan naturfag kan bidrage til at styrke praksisfagligheden i skolen ved at engagere elever gennem kropsaktive tilgange, problembaseret undervisning og skole-virksomhedssamarbejder. Med udgangspunkt  i den politiske iscenesætning fra 2018 og en kortlægningsrapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) vil Martin Sillasen argumentere for, at praksisfaglig naturfagsundervisning bør inkorporere personlig, faglig og samfundsmæssig autenticitet for at øge engagement og forståelse. Desuden at elevers praktiske færdigheder, kreativitet og analytiske kompetencer kan udvikles gennem eksperimenterende-undersøgende arbejde og problemløsning.
13.30-13.50 Drøftelse i breakout rooms, incl. Martin Sillasen og Julie Borup Jensen
13.50-14.00 Kort opsamling
 14.00-14.10  Pause
14:10-14.35 Oplæg ved Julie Borup Jensen, ph.d., professor, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet 
Kritisk-kreative aspekter af praksisfaglig undervisning og læring

Abstract
Julie Borup Jensens oplæg handler om, hvordan praksisfaglig og praksisorienteret undervisning peger mod særlige former for kreativitet. Oplægget tager udgangspunkt i et lille, konkret eksempel på et praksisfagligt, tværfagligt forløb i udskolingen fra udviklingsprojektet ”Praksisfaglighed i skolen”. Det bruges til at vise, hvordan de forståelser af læring, som kom til udtryk gennem måden, lærerne tilrettelagde og gennemførte forløbet på, relaterer til læringsteoretiske begreber som sanselighed, kropslig erfaring, kritisk-konstruktiv undren og eksperimentering – som relaterer til særlige forståelser af kreativitet. Praksisfaglig kreativitet kan rumme kimen til et læringssyn med plads til elevernes kropslige læring, aktive, kritisk-konstruktive stillingtagen og fremtidsformende, (natur)faglige praksisser.
14.35-14.50 Drøftelse i breakout rooms
14.50-15.00 Opsamling og tak for i dag

Arrangører af NiSE webinarer

Connie Svabo, professor og centerleder, FNUG
Martin Krabbe Sillasen, docent, VIA University College, forskningsleder
og vicecenterleder, CESE/NAFA
Gitte Miller Balslev, lektor, FNUG

Kontakt

For yderligere information kontakt mødekoordinator Martin Sillasen

Optagelser fra tidligere webinarers oplæg finder du her

Deltagelse

Du skal ikke tilmelde dig webinaret men blot klikke på linket her, når du vil deltage

Deltag her

Martin Sillasen

Julie Borup Jensen

Sidst opdateret: 17.05.2024