Skip to main content
DA / EN

FNUG Foundations den 31. oktober 2024

FNUG Foundations tager udgangspunkt i artikler, som deltagerne har læst på forhånd, og som vi diskuterer på seminaret.

 

Omdrejningspunktet for debatten den 31. oktober er to artikler: 

 

  1. "Scientific Playworlds: a Model of Teaching Science in Play-Based Setting" af Marilyn Fleer. 
    Teksten præsenterer forskning, som viser en sammenhæng mellem fantasi i videnskab og fantasi i leg. Forskningen tager udgangspunkt i et casestudie i et førskolemiljø, som viste at opbygningen af kollektive videnskabelige narrativer sammen med undringsdiskurser var afgørende faktorer for videnskabelig læring i legebaserede miljøer. En tilgang, kaldet "Scientific Playworlds", præsenteres som en mulig model for undervisning i science i legebaserede miljøer.

  2. "Young children's mathematical problem solving and thinking in a playworld" af Liang Li og Leigh Disney.
    Teksten trækker på et kulturhistorisk begreb om leg, motiver og den pædagogiske proces i en "playworld"-tilgang for at undersøge, hvordan den skaber motiverende betingelser for, at små børn opnår en meningsfuld læringsoplevelse ved gentagne mønstre. Teksten argumenterer for, at "Mathematical Playworld", som en ny pædagogisk tilgang i verdenen af imaginære situationer, bør fremmes, da den opbygger de motiverende betingelser, der understøtter en meningsfuld læring af matematiske begreber i den dobbelte betydning, som skabes hos børn. Teksten bidrager også til forståelsen af små børns matematiske problemløsningsprocesser i den kollektive imaginære situation og overvejer, hvordan læringsprocesser bliver personligt meningsfulde for børn, og hvordan lærernes rolle i legen understøtter børns matematisering.

FNUG Foundation foregår denne gang i Biologisk Instituts seminarrum, men det er også muligt at lytte med online. Studerende er meget velkomne. 


Vi starter med en uformel frokost kl. 12- 13 for dem, der har lyst. Medbring selv din mad. 

Sidst opdateret: 19.11.2024