Skip to main content
Projekt

Konkurrencen er slut, og vinderen er fundet  

I forbindelse med FNUGs Escape-aktivitet ”Den Mystiske Portnøgle”, deltog de medvirkende skoleklasser fra juni til efterårsferien 2022 i konkurrencen om et undervisningsforløb, ”Andersens perspektiver” i H.C. Andersens Hus. Vi har netop udtrukket en vinder

Af Lisbet Foged, , 02-11-2022

Vinderen af lodtrækningen blev

8.A fra Henriette Hørlücks Skole

 

Den heldige vinderklasse kan nu se frem til et 2 timers undervisningsforløb ”Andersens perspektiver” i H.C. Andersens Hus. Stort tillykke til klassen.

 

De deltagende klasser gik på jagt efter 'Portnøglen' fra H.C. Andersens eventyr af samme navn. Eventyret kan du lytte til her. På turen rundt i Odense midtby har eleverne brugt fibonacci-tal, palindrom-årstal, kvadrat-tal og meget andet, mens de har besøgt steder i byen, som knytter sig til H.C. Andersen, hans tid og eventyr. Løsningen af gåderne har ført dem til den gamle nøgles gemmested.

 

Det var en svær opgave, eleverne blev sat på, og ikke alle fandt portnøglen. Men den er der endnu, så led I blot videre……… Det er alle andre 7.-10.-klasser også velkomne til. Kontakt Lisbet Foged på foged@imada.sdu.dk, så sørger vi for, at I får tilsendt de opgavehæfter, der hører til aktiviteten. Læs mere om aktiviteten her. 

 

8.A fra Henriette Hørlücks Skole og alle de andre deltagende skoler er blevet kontaktet.

 

Se med her, hvor vi trækker vinderen.

 

 

”Den Mystiske Portnøgle” er en del af projektet MatKult, som nu er afsluttet. Projektet var finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu.

 

Se indslag fra TV" Fyn om Den Mystiske Portnøgle

Redaktionen afsluttet: 02.11.2022