På opdagelse efter matematisk opmærksomhed

Af Ursula Lundgreen og Søren Krogh Hansen, lundgreen@imada.sdu.dk, 08-10-2024

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?
Mit projekt handler om matematisk opmærksomhed i dagtilbud, herunder børnehaver og vuggestuer. Formuleringen ”matematisk opmærksomhed” stammer muligvis fra den norske rammeplan fra 2006 og fokuserer på, hvordan voksne i dagtilbud kan fremme en opmærksomhed på matematikken i dagtilbuddets hverdag blandt børn. I Danmark har dette, i korte træk, udviklet sig til også at gælde børnenes opmærksomhed på matematik. Altså en dobbelt opmærksomhed på det matematiske.

Matematisk opmærksomhed manifesterer sig i praksis ikke nødvendigvis som den matematik, vi kender fra grundskolen. I dagtilbuddet kan der være tale om matematiske aktiviteter, der foregår i et mere legeorienteret læringsmiljø, hvor det matematiske ikke nødvendigvis er adskilt fra de gængse hverdagsaktiviteter. Det kan være det matematiske i en morgensamling, under frokosten, i børns egen leg, og når de bager boller.

Projektet skal levere grundlag til brug for pædagoger i deres udvikling af deres lokale læringsmiljøer, som kan understøtte matematisk opmærksomhed og fremme tidlig matematisk erfaringsdannelse blandt børn.

Metodisk anvender jeg en etnografisk tilgang, hvor jeg færdes deltagende i feltet med brug af feltvandringer, hvor jeg filmer, fotograferer, optager lyd, tager noter og indsamler artefakter. Jeg undersøger både humane og nonhumane aspekter af matematisk aktivitet. Det betyder, at jeg også undersøger, hvordan artefakter og materialer i læringsmiljøet interagerer med og påvirker aktiviteterne og ikke kun menneskers indbyrdes relationer. Jeg har fulgt en kat, en kastanje, pinde, høns, rabarber og fysiske rum og lokaliteter i deres helhed.

Projektet er en del af et større forskningsinitiativ, NAVADA-projektet, som er finansieret af NOVO Nordisk Fonden. NAVADA står for ”Naturvidenskabelig almendannelse i dagtilbud” og er placeret på Københavns Professionshøjskole. Det er vist nok en af de største forskningsindsatser inden for pædagoguddannelse i Danmark.

Hvorfor vil du gerne skrive en ph.d.?
Jeg er ret nysgerrig og eventyrlysten af natur. Min interesse for forskning og en mulig ph.d. blev allerede vakt under min kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Dog ville skæbnen, at jeg først fik ansættelse som adjunkt – og senere lektor – ved pædagoguddannelsen i Hillerød ved Københavns Professionshøjskole. Men da muligheden for at påbegynde en ph.d. opstod gennem NAVADA-projektet, sprang jeg til uden tøven.
Mit engagement i ph.d.-studiet er ikke kun drevet af personlig interesse, men også af en dybere mission om at styrke og fremhæve vigtigheden af pædagogisk forskning i Danmark. Samtidig er det ved at gå op for mig, at der i Danmark ikke er så mange ph.d.-er, der – som jeg – har en pædagogbaggrund.

Mange, der forsker i det pædagogiske felt, kommer med mange forskellige faglige baggrunde, hvilket er en styrke i tværfaglig pædagogisk forskning. Men måske er det ganske sundt, at nogle pædagogiske forskere kommer ud af den praksis, som der forskes i. Derfor ser jeg også min forskeruddannelse ved SDU som en chance for at bidrage med et unikt pædagogisk perspektiv til forskningsfeltet og understøtte den danske tradition for dagtilbudspædagogik og særligt nordisk naturpædagogisk tradition.

Hvad drømte du om at blive som barn?
Som barn drømte jeg om at blive eventyrer og opdagelsesrejsende. Min bror og jeg var meget inspirerede af Knud Rasmussen og sådan nogle typer. Derfor ligger dét at udforske verden dybt i mig. Jeg drømte om, at når jeg blev voksen, så skulle jeg ud at udforske verden på dristige ekspeditioner. Min bror og jeg tilbragte meget af vores barndom i et stort naturområde, hvor vi legede og trænede, som om vi var på opdagelsesrejse, dag efter dag i alt slags vejr.

Drømmen om eventyr og opdagelse har formet mine interesser og valg gennem livet. Og derfor var det naturligt for mig at uddanne mig til natur- og friluftspædagog fra Ballerup-Seminariet, hvor jeg gennem pædagogisk praksis kunne dele min interesse for opdagelse og eventyr med andre. Drømmen har fulgt mig gennem mange års pædagogisk praksis, både som pædagog og lektor, og påvirker mit nuværende forskningsarbejde. Min drengedrøm lever på den måde i bedste velgående, da jeg i høj grad bruger min eventyrlyst som motor for mit arbejde. Efter jeg er blevet voksen, har jeg nok bare indset, at eventyret kan findes lige her foran os, i hverdagen, og i den virkelighed vi er i lige nu, og ikke behøver erobres alene ude i den vilde verden på lange rejser.
 
Hvordan tror du, at dit ph.d.-projekt kan påvirke vores samfund?
Sagt i al ydmyghed, så kan jeg se, at mit ph.d.-projekt nok i virkeligheden er ret unikt ved sin eksplorative karakter. Vi ved meget lidt om matematisk opmærksomhed i dagtilbud i Danmark. Mit projekt kan bidrage med noget helt nyt i den henseende i forståelse af, hvordan matematik eller ”noget matematisk” identificeres og manifesterer sig i praksis i dansk dagtilbud.

Forhåbentlig kan viden fra mit projekt anvendes til udvikling af pædagogisk praksis og til videre forskning. Målet vil i sidste ende være at gøre bare en lille forskel i børneperspektivet, for at det matematiske er sjovt, tilgængeligt og meningsfuldt, noget barnet – og de voksne i dagtilbud – selv har lyst til nysgerrigt at undersøge og gå på opdagelse i og med. Faktisk ser jeg matematikken som et værktøj for barnet til nysgerrigt at opdage og forstå verden – som en opdagelsesrejsende.

Helt konkret må projektet gerne skabe grundlag for udvikling af undervisningsmidler til pædagogstuderende og understøttelse af pædagogers arbejde gennem former for praksisfortællinger og materielle understøttelser. Noget de kan spejle og genkende sig i. Samlet set handler det om et grundlag for udvikling af den måde, hvorpå pædagoger designer miljøer for børns matematiske erfaringsdannelse i dagtilbud. En udvikling med betydning for børns senere matematiske kompetencer gennem livet, både i hverdagslivsperspektivet og i uddannelsesøjemed.

Hvordan skal vi undervise i klimakrise, biodiversitetskrise m.m. uden at tage håbet fra børn unge?
Den internationale forskning er utroligt relevant for netop mit projekt og giver mig et bredt spektrum af tilgange og metoder, som kan informere og inspirere min proces. Lande som Norge, Sverige, Holland, UK, Australien og USA har allerede mange års forskning inden for matematik i førskole. Det vi i Danmark kalder dagtilbud. Og de fleste lande omkring os har indarbejdet matematisk læring i deres programmer på før-skoleniveau.

Fra disse lande kan vi lære meget om, hvordan matematik kan integreres i lege- og læringsmiljøer på før-skoleniveau. Dog mener jeg, at vi må bevare et kritisk blik på måden, hvorpå dette forenes med dansk dagtilbudstradition med blik på børneperspektivet, et legende perspektiv, samt den høje grad af autonomi hos barnet til at øve indflydelse på sit eget liv og virke i daginstitutionens hverdagsliv

Da Hedevig Bagger oprettede de første børnehaver i Danmark for mere end 100 år siden, skulle der også et oversættelsesarbejde til fra særligt tysk pædagogik til dansk kontekst. Det oversættelsesarbejde gælder stadigvæk på alle niveauer og har betydning for, hvordan forskningsarbejdet skal anlægges. I mit tilfælde ved at fokusere på den praksis, som allerede er til stede i feltet, og sikre at pædagogernes faglige stemme kommer frem.

I et komparativt perspektiv er det nyttigt at forstå, hvordan man i andre lande balancerer anderledes mellem leg og læring, end vi gør i Danmark, hvor barnets stemme i forbindelse med eget liv og virke har været vigtig gennem de sidste hundrede år. Børnenes stemme og høje autonomi har ikke altid samme plads i det internationale felt og ej heller nødvendigvis i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Derfor kan vi ikke bare ”copy-paste” fra det internationale forskningsfelt, og derfor må der dansk pædagogisk forskning til. Nogen må simpelthen løbende gå på opdagelse i og med danske dagtilbud.