Ny bevilling til Space Club SDU fra Teknologipagten
Med en bevilling fra Teknologipagten skal undervisere og studerende på Syddansk Universitet i fremtiden være med til at udvikle STEM-undervisning inden for rumvidenskab.
SDU har modtaget en bevilling på 223.000 fra Teknologipagten til at etablere Space Club SDU, der er et underviser- og studenterfælleskab på SDU.
Målet er at udvikle tværfaglig og anvendelsesorienteret STEM-undervisning inden for rum-området og højne de STEM-kompetencer, nye studerende kommer til universitetet med.
Sammen skal der bl.a. udvikles 4 brobygningsmoduler i rumfysik og rumteknologi til ungdomsuddannelser.
Fra Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) deltager Connie Svabo og Mads T. Frandsen, og projektets didaktiske grundlag bliver udviklet i et samarbejde mellem studerende og FNUG i bl.a. bachelor- og specialeprojekter.
Yderligere information
For yderligere information kontakt Mads T. Frandsen på frandsen@cp3.sdu.dk.
Topbillede: Leandra Rieger / Unsplash