Resultater fra følgeforskningsprojektet Sciencelinjen på Tåsingeskolen i Svendborg Kommune

Ny rapport fra Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling (FNUG) præsenterer resultaterne af følgeforskningsprojektet tilknyttet Sciencelinjen på Tåsingeskolen, som ligger i Svendborg Kommune.

Følgeforskningsprojektet er udformet som et mixed methods casestudie, og rapporten indeholder:

• Introduktion, hvor baggrunden for projektet bliver beskrevet, og undersøgelsesspørgsmålene bliver præsenteret.
• Metodeafsnit, som beskriver, hvilke type data der er produceret og databehandlingen af dem.
• En gennemgang af resultaterne
• Sammenfatning

På Sciencelinjen på Taasingeskolen opbygger man et læringsrum, der rummer mere og andet end formel klasserumsundervisning, og man forsøger at understøtte en læring, der skal kunne anvendes til at løse virkelighedsnære problemer ud fra en teori om, at viden skabes i samspil mellem forskellige fagligheder i skolen; men også mellem skolerummet og udvalgte lokale samarbejdspartnere. Kort fortalt er idéen, at eleverne lærer i vekselvirkningen mellem teoretisk formidling og undersøgende løsning af problemer.

På Sciencelinjen arbejder elever og lærere med udgangspunkt i blandt andet nedenstående spørgsmål:

• Hvad nu, hvis unge var interesserede og engagerede i at arbejde med både de største og de mindste ting i universet?
• Hvad nu, hvis de unge var optagede af at fordybe sig og eksperimentere sig frem til svar og løsninger?
• Hvad nu, hvis både unge og voksne havde mod på at arbejde med idéskabelse og med at prøve idéer af i virkeligligheden - uden for skolerummet? 

Bliver de didaktiske ambitioner indfriet?

Svendborg Kommune har ønsket at undersøge, hvad der kendetegner denne science-pædagogik, og om det lykkes at indfri de didaktiske ambitioner bag Sciencelinjen. Derfor blev følgeforskningsprojektet sat i gang i et samarbejde mellem Svendborg Kommune og to forskere fra FNUG.

Undersøgelsesspørgsmål

På baggrund af indledende samtaler med Tåsingeskolens ledelse og Sciencelinjens lærerteam danner følgende spørgsmål udgangspunkt for undersøgelsen:

• Hvordan arbejder man på Science-linjen med didaktik og læring?
• Hvordan kan didaktik og læring på Sciencelinjen karakteriseres?
• Hvad kendetegner det uddannelsesmæssige samarbejde omkring udvikling af Sciencelinjens didaktik?

Konklusion og perspektiver

Rapporten konkluderer blandt andet, at det på Sciencelinjen er lykkedes at etablere et læringsmiljø, hvor "det er sejt at lære", og hvor man skal stå lidt på tæer for at følge med, uanset om man er elev, familie, lærer eller leder. 

Rapporten sammenfatter desuden i sin perspektivering, at Svendborg Kommunes Sciencelinje kan betragtes i forlængelse af flere nationale tiltag på naturfagsområdet, hvoraf det nyeste er Naturfagsakademiet, der har til formål at fokusere på naturfagsundervisningen gennem kapacitetsopbygning af lærere og læreruddannere i hele landet (NAFA, 2020).

Sciencelinjen opleves af ledelsen på Taasingeskolen på mange måder som den ultimative udlevelse af Folkeskolereformen fra 2014 med dens elementer af åben skole, samarbejde mellem fagene, kapacitetsopbygning og netværk mellem lærerne og høje faglige ambitioner.

Undersøgelse af Sciencelinjen viser, at det tværfaglige arbejde kræver didaktisk mod – dvs. et mod til at overskride sit fag. Samtidig har den teknologiske udvikling den konsekvens, at viden på en bred skala demokratiseres med den konsekvens, at læreren ikke længere har et vidensmonopol. Det betyder, at didaktikken må udvikles. Denne didaktiske udvikling ses hos lærerteamet på Sciencelinjen i form af en bevægelse mod et læringsrum, hvor læreren ikke længere alene kan undervise gennem lærerstyret envejskommunikation, ”tankpasserpædagogikken”, hvor eleverne passivt lader ”læreren fylde viden på” (Willert et al., 2013), men udvider det didaktiske repertoire ved at lade eleverne være med til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen, hvorved læringsrummet bliver udvidet til i højere grad at være afsøgende og eksperimenterende. Læreren bevæger sig – billedligt talt – fra at stå bag katederet til at stå ved siden af eleven og til at indgå i en form for partnerskab (ibid.) mellem elever, kolleger, fag og problemfelter.

Forskerne bag følgeforskningsprojektet, lektor Gitte Miller Balslev og videnskabelig assistent Tina Maria Brinks adresserer i rapporten en efterspørgsel i det naturfagdidaktiske forskningsfelt omkring studier, der afdækker kulturudvikling med hensyn til læreres fagdidaktiske kompetencer inden for naturfag, samt udvikling af nye lærerroller og fagligt samspil i forbindelse med den problembaserede og elevcentrerede arbejdsform (Krogh et al., 2022).

Du kan læse hele rapporten her

Willert, S., Østergaard, L. D., & Nymand, R. (2013). Gensidigt lærende partnerskaber i teori og praksis. Akademisk Kvarter, 6. https://doi.org/10.5278/ojs.academicqu¬arter.v0i6.2865
Zhou, C., Kolmos, A.

Krogh, L., Dolin, J., & Petersen, M. (2022). De vigtigste udfordringer i det danske naturfagsdidaktiske felt. MONA - Matematik- Og Naturfagsdidaktik, 22(1). https://tidsskrift.dk/mona/article/view/132756