Skip to main content

Søg kvote 2

På SDU's uddannelser er mellem 20-80% af pladserne reserveret til kvote 2-ansøgere. Søg inden 15. marts kl. 12.00, hvis du vil i betragtning til alle pladser.

Sådan gør du

Søg ind på den ønskede uddannelse på optagelse.dk senest 15. marts kl. 12.00

Tilmeld dig uniTEST senest 20. marts kl. 12.00

Tag testen online mellem 05.-20. april - du får din test-tid ved tilmelding.

I kvote 2 får du selv lov til at vise, hvad du kan

Dine karakterer fortæller ikke alt om dine evner som studerende. Derfor giver kvote 2 mulighed for, at du kan søge om optagelse på dit drømmestudie, selvom dit karaktergennemsnit måske ikke er højt nok. Hvert år deltager flere tusinde ansøgere i de test-baserede optag i kvote 2. Her er det udelukkende din præstation på dagen, der tæller.

Når du søger i kvote 2, vurderer vi automatisk også, om du kan optages i kvote 1. På den måde får du to chancer for en studieplads.

uniTEST viser dine evner som studerende

Når du søger i kvote 2 skal du deltage i SDU’s optagelsesprøve uniTEST.

Testen handler ikke om din paratviden, men afdækker dine evner til at tænke og løse problemer på måder, som er vigtige for at gennemføre en universitetsuddannelse.