Hvad mailer du til din læge?

Flere og flere danskere kontakter deres læge over e-mailen i stedet for at møde op i venteværelset.

I 2016 rundede de digitale konsultationer således 6,1 millioner og udgør dermed en væsentlig del af danskernes kommunikation med lægen.

Men hvad skriver vi egentlig til lægen, når vi sidder ved computeren eller mobiltelefonen? Fortæller vi andre ting, end hvis vi befandt os i klinikværelset? Og betyder den moderne teknologi, at der nu er flere, som har jævnligt kontakt med deres læge?

Det er nogle af de spørgsmål, som et forskerhold fra SDU med lektor Anette Grønning i spidsen skal forsøge at finde svar på.

Første store undersøgelse

Der bliver tale om den første store undersøgelse af e-konsultationer, og SDU gennemfører den i samarbejde med lægehuse, seniorhuse, og hjemmesygepleje i udvalgte kommuner.

- Det er meget begrænset, hvad der hidtil er undersøgt – også på internationalt plan, fortæller Anette Grønning fra Institut for Kulturvidenskaber.

- Faktisk er der ikke nogen, som på et overordnet plan kender de forskellige konsekvenser af, at patienten og lægen nu kan kommunikere over nettet.

Hun tilføjer, at undersøgelsen er målrettet patienter over 65 år, som er den gruppe, der går mest til læge.

- Samtidigt har det vist sig, at de er langt bedre til at bruge de digitale medier, end man måske har troet, siger Anette Grønning.

E-konsultation har tre formål

Overordnet har myndighederne indført e-konsultationen til tre formål – nemlig tidsbestilling, receptfornyelse samt samtaler med lægen. Og det er først og fremmest den sidste del, som Anette Grønning og hendes kolleger har fokus på.

- Vores indledende pilotundersøgelser viser, at der både er patienter og læger, som er glade for e-konsultationer, mens andre betragter dem som tidsrøvende og besværlige. Det kan skyldes mange ting, og dem skal vi forsøge at finde frem til, fortæller Anette Grønning.

Hun håber også at få svar på, hvor langt lægen går i sin diagnose på nettet, og hvad det er for spørgsmål, patienten stiller. Ligesom hun har fokus på, hvad internettet betyder i forhold til de fysiske møder.

Det fysiske møde

- Mange vil sikkert tænke, at det fysiske møde er det optimale. Her kan man se og mærke hinanden, pointerer Anette Grønning.

Men som hun også påpeger, så er der måske også nogen, der kan føle et møde lidt grænseoverskridende, og som vil have det bedre med, at de kan præsentere nogle af deres problemer over nettet.

- Noget af det interessante bliver derfor at finde ud af, hvad det er for lidelser, vi bruger e-konsultationen til at beskrive. Og om den foregår som opvarmning til en vanskelig samtale, siger SDU-forskeren.

Etiske overvejelser

Over de næste fire år skal sprog-, it- og sundhedsforskere analysere kommunikationen ud fra tre spor: Teknologi, indholdet i samtalen og endelig relationerne mellem læge og patient.

Teknologien går eksempelvis ud på at vurdere, om noget kan gøres mere brugervenligt.

Men Anette Grønning er også optaget af, om e-konsultationer ændrer magtbalancen mellem læge og patient. Derudover peger hun på de etiske overvejelser i forhold til, om digitaliseringen skaber øget ulighed til sundhedssektoren.

Hvordan oplever ordblinde eksempelvis e-konsultationer? Eller patienter med anden etnisk baggrund end dansk? Eller andre grupper?

Undersøgelserne kommer både til at indeholde interviews og spørgeskemaer, og går det, som Anette Grønning håber, ender projektet ud i en række konkrete råd.

-Måske kan vi komme med anbefalinger om, hvad det er hensigtsmæssigt at kommunikere om på nettet. Derudover kan vi eksempelvis hjælpe lægerne med at udnytte de digitale muligheder bedre, siger Anette Grønning og understreger:

-I sidste ende handler det om at finde frem til en vellykket kommunikation, for den er forudsætningen for, at lægen kan træffe de korrekte medicinske beslutninger.