Ny international aftale giver bedre muligheder for at beskytte bløddyr mod kemikalier

Man tænker måske ikke så meget på dem, men bløddyr er faktisk ekstremt vigtige spillere i de store biologiske kredsløb. Med ca. 85.000 kendte arter udgør de verdens næststørste dyregruppe, og de er desuden vigtige ernærings- og indtægtskilder i mange regioner.

Store dele af dem optræder på IUCNs liste over særligt truede dyrearter, mens andre allerede er udryddet – faktisk udgør bløddyr over 40 pct. af alle arter, registreret som uddøde de sidste århundreder. Atter andre giver problemer, fordi de bærer parasitter og forskellige sygdomme eller gør skade på landbrugsproduktionen i mange lande.

Men på trods af artsrigdommen og de mange interesser, der knytter sig til dem, har der endnu ikke eksisteret validerede testmetoder, der undersøger effekter af kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer, på bløddyr.

EU er interesseret i at undersøge hormonforstyrrende stoffer

- Der er en klar interesse i at kende til effekter af kemikalier på bløddyr – både for at kunne beskytte truede arter og for bedre at kunne bekæmpe skadevoldende arter, siger lektor Henrik Holbech fra Biologisk Institut på SDU, der sammen med kolleger fra SDU, Tyskland, England og Frankrig har været med til at udarbejde to nye testmetoder.

Henrik Holbech er med i en økotoksikologisk forskningsgruppe på SDU, der arbejder med at udvikle testmetoder for kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer. Teamet består også af Karin Lund Kinnberg, Jane Morthorst, Knud Ladegaard Pedersen og Poul Bjerregaard, og de er desuden også med i Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHos), som udover Økotoksikologi på SDU består af Rigshospitalet og DTU Fødevareinstituttet. Centret igangsætter og koordinerer videnskabelige undersøgelser af hormonforstyrrende stoffer og rådgiver myndighederne om hormonforstyrrende stoffer.

Lægemiddelrester ender i vandløb og søer

- Vi ved, at der ved menneskelig aktivitet udledes forskellige kemikalier i vandløb og søer. Det er fx visse lægemidler. De bliver typisk skyllet ud i toilettet, når vi skal skille os af med overflødig medicin, eller de udskilles med vores urin, når vi tager medicin. Disse kemikalier bliver ikke altid fanget af rensningsanlæggene og kan derfor findes i vandløb og åer. En type kemikalier, der kan være særligt interessant at undersøge med de nye tests på bløddyr, er antidepressive lægemidler. Mange af dem virker ved at ændre mængden af neurohormonerne serotonin eller dopamin i hjernen, og netop disse neurohormoner spiller en vigtig rolle i mange biologiske processer i bløddyr – herunder udvikling og reproduktion. Så overdreven udledning af denne type kemikalier kan måske påvirke nogle af de truede arter af bløddyr negativt, siger Henrik Holbech.

De to nye testmetoder er blevet godkendt af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development). Det er ikke hver dag, at OECD vedtager nye guidelines til at teste kemikalier på dyr, og de to bløddyrstests er da også de eneste nye i 2016.

Det specielle ved OECDs testmetoder er, – udover at de benyttes ved testning af alle kemikalier ifølge diverse lovgivninger – at de indgår i et princip om, at alle OECD-lande accepterer de resultater, der produceres af testene (Mutual Acceptance of Data (MAD)). Det vil sige, at hvis et stof viser sig at påvirke reproduktionen hos sneglene i en test med metoden her i Danmark, så skal andre OECD-lande acceptere dette resultat og forholde sig til det. Det sparer forsøgsdyr og gør test af kemikalier langt mere effektiv.

Der mangler stadig specifikke biomarkører

I modsætning til hormonsystemet hos hvirveldyr som fisk og pattedyr kender man endnu ikke nok til bløddyrs hormonsystemer til at kunne udvikle specifikke biomarkører, der kan afsløre, om et kemikalies effekt på reproduktionen skyldes hormonforstyrrelse eller en anden såkaldt reproduktionstoksisk effekt.

Simpelt forklaret vil de nye tests altså kunne afsløre effekter på reproduktionen forårsaget af hormonforstyrrelser, men de vil ikke kunne identificere effekterne som specifikt hormonforstyrrende.

Der arbejdes på højtryk i mange laboratorier, herunder på SDU, for at øge kendskabet til bløddyrs hormonsystemer, så man i fremtiden kan udvikle markører, der kan identificere kemikalier, der er hormonforstyrrende for denne vigtige dyregruppe.

Samarbejde med DTU-Fødevareinstituttet, Rigshospitalet og Miljøstyrelsen

Biologerne på SDU har igennem mange år samarbejdet og udvekslet idéer og viden med andre danske fagfolk involveret i forskning vedrørende hormonforstyrrende stoffer. Ikke mindst samarbejdet med forskere fra DTU-Fødevareinstituttet, der arbejder med rotten som model for pattedyr og fra Rigshospitalet, der undersøger effekter på mennesker, har haft stor betydning.

Dette tætte danske samarbejde mellem faggrupper, der normalt ikke er i kontakt med hinanden, skyldes det unikke danske forskernetværk for hormonforstyrrende stoffer, der har eksisteret i ca. 15 år finansieret af Miljøstyrelsen.

Projektet har i hele perioden været finansieret af Miljøstyrelsens finanslovsbevilling vedrørende udvikling af test guidelines for hormonforstyrrende stoffer og af de nordiske lande via Nordisk Ministerråd, der har nedsat en samarbejdsgruppe til udvikling af testmetoder for kemikalier med særlig fokus på hormonforstyrrende effekter.