Skip to main content
Syddansk Universitet Business School
Erhvervskonference

Studerende og virksomheder satte hinanden stævne

Studerende på Syddansk Universitet Business School, elever på TietgenSkolen og fem lokale virksomheder mødtes på SDU, hvor de sammen stillede skarpt på det gode arbejdsliv. Hør i videoen, hvad nogle af deltagerne tog med sig fra dagen.

Hvad er et godt arbejdsmiljø? Hvilke forventninger har virksomhederne til deres medarbejdere? Og hvad drømmer unge om, når det gælder deres fremtidige arbejdsliv?

Det – og meget andet – var der rig mulighed for at diskutere, da repræsentanter fra fem virksomheder og 35 elever på TietgenSkolen tog turen til Syddansk Universitet i Odense for at mødes med en gruppe studerende på Syddansk Universitet Business School.

Formålet var at give studerende, elever og virksomheder mulighed for at hilse på hinanden, danne netværk og høre hinandens forestillinger om hvordan de ser en god arbejdsplads.

Det skete til en erhvervskonference under årets Business School Days – et arrangement som SDU, TietgenSkolen og Fynsk Erhverv sammen stod bag. De deltagende virksomheder på dagen var Exhausto, Orifarm, Pentia Mobile, PwC og S. Guldfeldt Nielsen.

Hvad var refleksionerne fra dagen?

Refleksionerne var mange – f.eks. var det for en af de business school-studerende ikke blot spændende at kunne fortælle om sine egne forventninger til arbejdslivet, men arrangementet var også med til at styrke hendes forståelse for HR-området, som er det område, hun gerne vil arbejde med i fremtiden. Som kommende HR-ansvarlig vil hun nemlig gerne være med til at forme fremtidens arbejdsplads.

Her fortæller tre deltagere, hvad de tager med sig fra dagen


Redaktionen afsluttet: 15.03.2024