Skip to main content

Min forskning: En ph.d. fortæller

Kamilla Ryom Riis

Projektet undersøger, om moderens skjoldbruskkirtelfunktion og autoimmunitet under graviditeten påvirker børns tidlige sprogudvikling, samt hvordan lavt stofskifte og autoimmunitet påvirker oxidativt stress og behandlingen af lavt stofskifte hos patienter med Hashimotos’ thyroiditis

Titel:

Titlen på afhandlingen er “Thyroid Function and Autoimmunity: Impact on Health and Management of Hypothyroidism”.

Forskningsenhed:

Endokrinologisk forskningsenhed, Endokrinologisk afdeling, Odense Universitets Hospital samt Klinisk institut, det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet, Odense.

Hovedvejleder:

Min hovedvejleder er Prof. Steen Bonnema, Endokrinologisk afdeling, Odense Universitets Hospital

Hvilket spørgsmål ville jeg besvare med min afhandling:

Min Ph.d.-afhandling er bygget op omkring fire forskellige undersøgelser. I den første undersøgelse var formålet at afklare om den tidlige sprogudvikling hos børn i alderen 12-36 måneder kan blive påvirket af moderens skjoldbruskkirtelfunktion samt autoimmunitet under graviditeten. I anden undersøgelse undersøgte vi hvordan lavt stofskifte samt autoimmunitet påvirker niveauet af oxidativt stress i patienter med Hashimotos’ thyroiditis. Slutteligt undersøgte jeg hvordan behandlingen af for lavt stofskifte håndteres.

Hvad fandt jeg ud af?

Den første undersøgelse viste, at tilstedeværelsen af autoantistoffer relateret til skjoldbruskkirtlen i mødre uden kendt stofskiftesygdom påvirkede børnenes tidlige sprogudvikling negativt. Overordnet betød det, at børn født af mødre uden autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlen gennemsnitligt producerede flere ord end børn født af mødre med autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlen.

Den anden undersøgelse viste, at niveauet af helkrops oxidativt stress i kvinder med for lavt stofskifte ikke ændrede sig, når man sammenlignede niveauet før og efter behandling med levothyroxin. Til gengæld havde kvinderne med for lavt stofskifte højere niveau af oxidativt stress, selv når de var velbehandlede sammenlignet med raske kvinder.

Den tredje undersøgelse viste, at danske endokrinologer udskriver levothyroxin til førstevalgs-behandling af lavt stofskifte, og at behandling med kombinationsbehandling med levothyroxin og liothyronin overvejes til patienter, som har vedvarende symptomer trods optimal behandling med levothyroxin.

Den fjerde undersøgelse var en oversigtsartikel, hvor den tilgængelige litteratur omkring brugen af ”Thyroid” til behandlingen af for lavt stofskifte blev evalueret for mulige fordele og ulemper. På nuværende tidspunkt er der ingen høj-kvalitets studier, som viser at det er en fordel at bruge ”Thyroid” sammenlignet med levothyroxin i behandlingen af for lavt stofskifte ift. livskvalitet, hukommelse, stofskiftesymptomer eller depression. De tilgængelige studier kan ikke besvare, om der er langsigtede konsekvenser af brugen af ”Thyroid”, men det tyder på, at der muligvis er en uhensigtsmæssig påvirkning af hjerte og kredsløb.

Metode:

I den første undersøgelse inkluderede vi 735 mor-barn par fra Odense børnekohorte. Mødrene fik taget blodprøver i den tidlige graviditet som blev undersøgt for autoantistoffer mod skjoldbruskkirtlen samt stofskiftehormoner. Børnenes sprogudvikling blev vurderet af forældrene
hver 3. måned i alderen 12-36 måneder vha. MacArthur Bates Communicative Developtment Inventories.

I den anden undersøgelse måltes helkrops oxidativt stress via urinudskillelseshastigheden af 8-oxoGuo og 8-oxodG hos kvinder med lavt stofskifte før og efter behandling samt levothyroxin, og dernæst sammenlignede niveauet med raske kvinder.

I den 3. undersøgelse udsendte vi et spørgeskema omkring behandling af for lavt stofskifte til alle medlemmer af Dansk Endokrinologisk Selskab.

I den 4. undersøgelse søgte vi systematisk al den tilgængelige litteratur omkring behandling af for lavt stofskifte med ”Thyroid”.

Hvordan kan min forskning bruges:

De to første undersøgelser har tilfælles, at de finder helbredsmæssige konsekvenser af autoimmunitet mod skjoldbruskkirtlen. Idet denne autoimmunitet ikke kan helbredes, bør fremtidige studier fokusere på, hvorledes de negative konsekvenser af tilstanden kan mindskes. Derudover viste undersøgelserne at danske endokrinologer overordnet følger nuværende guidelines for behandlingen af lavt stofskifte. ”Thyroid” er på nuværende tidspunkt ikke anbefalet til behandling af for lavt stofskifte, og i tråd hermed viser den systematiske litteraturgennemgang, at ”Thyroid” ikke er bedre end standardbehandlingen levothyroxin til behandlingen af for lavt stofskifte.

Mød forskeren

Kamilla Ryom Riis er tilknyttet Klinisk institut, SDU og Endokrinologisk forskningsenhed, OUH (Odense).

Kontakt

Vil du vide mere?

Læs mere om forskningen fra Klinisk Institut.

Læs mere

Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?

Ph.d. -afhandling forsvares d. 24. maj, 2024 kl.13.00.

Kommende ph.d.-forsvar

Redaktionen afsluttet: 24.06.2024