Skip to main content

Rehabilitering kan hjælpe mænd efter behandling for prostatakræft

En tværfaglig rehabiliteringsintervention kan reducere omfanget af akutte irritative urin problemer og øge livskvaliteten. Den professionelles tilgang har betydning ligesom patientens evne og motivation til at bidrage til egen sundhedsfremme gør en forskel, da livsstil og livsvilkår har betydning for omfanget af senfølger efter stråle- og hormonbehandling for prostatakræft.

Et nyt Ph.d. studie udført af sygeplejerske Karin Brochstedt Dieperink har i tre delundersøgelser undersøgt, hvilke forskel rehabilitering kan gøre for disse mænd efter stråle- og hormonbehandling for prostatakræft.

Undersøgelsen har særligt fokus på om mænd, som er behandlet for prostatakræft, kan opnå redskaber til at mestre akutte bivirkninger og senfølger samt forbedre deres livskvalitet efter prostatakræft og behandling.

I første delundersøgelse blev livskvaliteten undersøgt hos 317 strålebehandlede patienter ved hjælp af spørgeskemaer. Resultaterne viste, at livskvaliteten i særlig grad var påvirket negativt hos patienter, som lever alene, og som har en livsstil med rygning og svær overvægt.

Prostatakræft er den mest hyppige mandlige kræftsygdom.
Flere mænd overlever prostatakræft og lever længe pga. forbedret behandling, men må leve med bivirkninger eller senfølger efter behandlingen

I anden delundersøgelse blev der blandt 161 patienter trukket lod om intervention eller kontrol. Interventionen bestod af støtte fra sygeplejersker samt fysioterapeutisk vejledning i bækkenbundstræning og fysisk træning. Resultaterne viste at interventionsgruppen seks måneder efter strålebehandling rapporterede signifikant færre irritative urinsymptomer end kontrolgruppen. Desuden havde de færre hormonelle problemer, havde bedre fysisk livskvalitet og bevarede deres evne til at mestre situationen.

Tredje delundersøgelse bestod af to fokusgruppeinterviews med 13 mænd (66-77 år), som havde deltaget i interventionsgruppen. Resultaterne viste, at især hormonbehandling påvirker maskulinitet og identitet, og der er et behov for bedre information. Hvorvidt rehabiliteringen blev opfattet som brugbar afhang af de professionelles konkrete tilgang samt den enkeltes motivation og evne til at omsætte ny viden til handling i hverdagslivet. Involvering af evt. samlever kan være en støtte.

Samlet kan konkluderes, at følgende har betydning for mænds livskvalitet efter behandling for prostatakræft:

  • livsstil og livsvilkår har betydning for omfanget af senfølger efter stråle- og hormonbehandling for prostatakræft,
  • en tværfaglig rehabiliteringsintervention kan reducere omfanget af akutte irritative urin problemer og øge livskvaliteten
  • den professionelles tilgang har betydning
  • patientens evne og motivation til at bidrage til egen sundhedsfremme har betydning.

Redaktionen afsluttet: 11.09.2013