Skip to main content

Færre tegn på ADHD, hvis mor tager D-vitamin i graviditeten

Et nyt studie fra Odense Børnekohorte viser, at gravides niveau af D-vitamin har betydning for risikoen for ADHD hos barnet.

Hvis mor har taget D-vitamin under gravidteten og D-vitamin niveauet er højt i navlesnorsblodet, har børnene færre ADHD-symptomer i 2½ års alderen.
Det fremgår af en ny stor undersøgelse fra Odense Børnekohorte, der netop er blevet offentliggjort i Australien & New Zealand Journal of Psychiatry.

I studiet fulgte forskerne 1233 børn fra Odense Kommune, hvor der både var målt D-vitamin i navlesnorsblodet og udfyldt et såkaldt CBCL-spørgeskema i alderen 2½ år. I dette spørgeskema kan man spore symptomer på begyndende ADHD, selv om diagnosen ikke kan stilles så tidligt.

Symptomerne på ADHD kan blandt andet være ekstrem uro, uopmærksomhed og impulsivitet, udover hvad der må forventes for barnets alder.

Jo mere vitamin, jo lavere risiko

- For hver lille stigning i D-vitamin koncentrationen i navlesnorsblodet, faldt risikoen for at score højt på ADHD-symptomskalaen, forklarer én af studiets initiativtagere, professor Niels Bilenberg, SDU og Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark.

- Og tendensen var klar. De mødre, der havde taget D-vitamin og hvor navlesnorsblodets D-vitamin lå over gennemsnittet havde børn med lavere ADHD score, fortsætter Niels Bilenberg.

Dette var efter, at forskerne havde justeret for andre faktorer, der kunne forklare sammenhængen, så som mors alder, rygning, alkohol, overvægt, uddannelse, antal børn, psykiatrisk sygdom hos forældre og barnets køn, alder og årstidsvariationer.
Sammenhængen er ikke tidligere beskrevet og har derfor vakt opmærksomhed.

Ny og overraskende sammenhæng

-Vi blev meget overrasket over, at sammenhængen var så tydelig, for det er ikke vist før, at man kan spore denne sammenhæng i en så lav alder. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at D-vitamin beskytter mod tidlige tegn på ADHD. Kun at der er en sammenhæng, som vi ikke kan forklare på anden vis, siger en anden af studiets forfattere, medicinstuderende Jens Bull Aaby.

-Da børnene i studiet stadig er meget unge, kan vi endnu ikke vide, om de så faktisk får ADHD i en senere alder, men det skal blive spændende at følge, hvordan det går de børn, der lå i den højeste ende af ADHD skalaen, supplerer medicinstuderende Mats Mossin. Studiet kan ikke give nogen forklaring på, hvordan D-vitamin kan beskytte mod ADHD. Men andre studier har vist, at D-vitamin spiller en rolle for hjernens tidlige udvikling.

Behov for mere fokus på D-vitamin

Professor Niels Bilenberg mener, at resultatet kan bruges til at understrege vigtigheden af D-vitamin tilskud til gravide og spædbørn, samt særlig forebyggende fokus på mødre og børn som på grund af mindre ophold i sollys eller utilstrækkelig kost har øget risiko for udvikling af ADHD symptomer.

- Samfundsmæssigt kan der være stor effekt og mulig besparelse af øget fokus på D-vitamin tilskud til gravide og børn. Vi ved at personer med ADHD har et øget forbrug af offentlige ydelser gennem livet, blandt andet på grund af besværlig skolegang, lavere uddannelsesniveau, øget familiekonflikt og større risiko for andre sociale og psykiske problemer, siger han.

Læs hele studiet

Fakta:

Odense Børnekohorte er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital, Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense kommune og SDU. Man følger 2500 mødre og børn fra tidlig graviditet til barnets 18 års alder. Børnene er nu 3-5 år gamle, og der er planlagt en række opfølgende studier.

D-vitamin:

Den vigtigste kilde til D-vitamin er solen. Men vitaminet fås også gennem kosten, især i æg og fede fisk. D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet og er nødvendigt for knoglernes og tændernes omsætning af calcium og fosfat. D-vitamin menes også at betyde noget for hjernens og centralnervesystemets udvikling.
Mangel på D-vitamin kædes sammen med en række sygdomme, blandt andre diabetes. Og nu også ADHD.

Mød forskeren

Professor, forskningsleder Niels Bilenberg forskningsenheden for børne- og ungdomspsykiatri, Klinisk institut, SDU.

Niels Bilenberg

Se også

Redaktionen afsluttet: 03.10.2016