Skip to main content

Byer indrettet til fysisk aktivitet får beboerne til at bevæge sig mere

Internationalt studie fra blandt andre SDU viser, at dit kvarters opbygning kan betyde op til 90 minutters ekstra motion om ugen.

Fysisk inaktivitet har betydning for udviklingen af livsstilssygdomme som diabetes, fedme og hjerte-kar sygdomme. Sygdomme, som hvert år koster mere end fem millioner liv på verdensplan.
Nu har en gruppe forskere, blandt andet fra SDU, dokumenteret, at det ikke er ligegyldigt for din fysiske aktivitet, hvor du bor.

-Hvis du bor i en by med butikker, busstoppesteder, parker og restauranter i nærheden, bevæger du dig op til 90 minutter mere om ugen end beboere i byer, som er mindre bevægelsesvenlige. Med det omfattende datamateriale indsamlet globalt i 14 byer, kan vi nu dokumentere, at byers fysiske indretning har betydning for borgernes fysiske aktivitetsniveau – og dermed indflydelse på indbyggernes udvikling af livstilssygdomme, fortæller Jens Troelsen, forskningsleder, Active Living, SDU.

Tidsskiftet The Lancet bringer studiet, som viser, at byers fysiske udformning kan have en vigtig sundhedsfremmende betydning ved at indbyde til, at indbyggerne bevæger sig rundt i byrummet.

Gadekryds og stoppesteder gør en forskel
Aarhus, Bogota og Baltimore er blandt de 14 byer, hvor i alt 6822 forsøgspersoner blev udstyret med accellerometre, som registrerede deres bevægelser. Og forskerne fandt, at de faktorer, der spiller mest ind på niveauet af fysisk aktivitet, er befolkningstæthed, antallet af gadekryds, antallet af stoppesteder for offentlig transport og antallet af parker i gåafstand.

-Sandsynligheden for, at man vælger at gå til sine destinationer øges, når en høj befolkningstæthed kombineret med et vidt forgrenet vejnet er krydret med mange stoppesteder og let tilgængelig parker tæt på bopælen. Omvendt, er afstandene store til daglige gøremål, vil der være større sandsynlighed for en mere passiv livsstil, hvor man sætter sig ind i sin bil eller fravælger gåturen til parken.

I gennemsnit bevægede forsøgspersonerne sig hver dag 37 minutter i moderat gang eller hurtigere. Wellington i New Zealand har de mest aktive borgere med i gennemsnit 50,1 minutter dagligt, mens Baltimores borgere bevæger sig mindst med 29,2 minutters daglig aktivitet.

Byer skal indrettes til bevægelse
Wellington og Hong Kong er de byer, hvor indbyggerne bevæger sig mest.
Aarhus er den eneste danske by i studiet, og landets næststørste by ligger pænt i feltet, men ikke i top.

-I alle byer er der fire forskellige kvarterer med i studiet. Ligesom i de andre byer er der i Aarhus variation i graden af fysisk aktivitet alt efter hvilket bykvarter, man bor i. Man kan godt forestille sig, at områder i for eksempel Odense og København også har henholdsvis større eller mindre bevægelsesvenlighed, mener Jens Troelsen.

-Konklusionen på studiet er, at fokus på muligheder for fysisk aktivitet er vigtigt i byplanlægning og kan gøre en forskel, når det gælder forebyggelse af livsstilssygdomme. Ud fra en anbefaling om 150 minutters fysisk aktivitet om ugen, kan 33-60 procent alene opnås i dagligdagen ved at bo i et bevægelsesvenligt bymiljø.


Fakta:

Syddansk Universitet har siden 2006 indgået i et internationalt forskningssamarbejde i bestræbelsen på at kortlægge associationerne mellem bystrukturer og fysisk aktivitet målt med objektive målemetoder. Det har ført til udviklingen af walkability, bikeability og moveability index som udtryk for hvor bevægelsesvenligt et givent bykvarter er med brug af Geografisk Informationssystem (GIS-data).

Forskeren bag

Jens Troelsen, Forskningsleder ved Active Living

Læs Mere

Redaktionen afsluttet: 05.04.2016