Flere ældre er frivillige i idrætsforeninger, mens de yngre trænere og ledere bliver færre

Undersøgelsen, som er en del af den hidtil største europæiske undersøgelse af idrætsforeninger viser, at foreningsidrættens frivillige bliver ældre. Således er andelen af frivillige trænere på 60 år eller mere femdoblet fra fire procent i 2004 til nitten procent i 2015.

På ledersiden er andelen af 60+’ere tredoblet fra ni procent i 2004 til 26 procent i 2015.

Udviklingen er sket på bekostning af en tilsvarende tilbagegang i andelen af frivillige i aldersgruppen 20 til 39 år, mens andelen af unge frivillige på under 20 år i samme periode har været stabil.

Fordeling af trænere/instruktører på alder, pct.

Fordeling af ledere på alder, pct.

Svære vilkår for frivillighed

Ifølge adjunkt Karsten Elmose-Østerlund er en del af forklaringen, at der generelt kommer flere ældre i befolkningen og idrætsforeningerne, men det kan ikke forklare hele den markante udvikling, som tallene viser.

-Faldet i andelen af frivillige på 20 til 39 år kunne indikere, at der er vilkår i arbejds- og hverdagslivet, som gør det vanskeligt for voksne i den alder at prioritere tiden til at påtage sig en træner- eller ledertjans i en idrætsforening. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor de ældre aldersgrupper i stigende grad tager over.

På trods af den skitserede udvikling viser undersøgelsen, at frivillige i aldersgruppen 20 til 39 år fortsat hører til blandt de mest aktive i foreningsidrætten kun overgået af de 40 til 59-årige.

Stabile og optimistiske foreninger

-Når man ser bort fra aldersfordelingen blandt trænere og ledere, tegner undersøgelsen et meget stabilt billede af idrætsforeningerne de seneste godt ti år. Samtidig viser undersøgelsen, at langt de fleste idrætsforeninger ser positivt på fremtiden, og kun omkring hver femte forening mener, at der er forhold, som kan true deres eksistens, fortæller professor Bjarne Ibsen.

Han mener, at de trusler, som et fåtal af foreningerne alligevel føler, kan skyldes, at der er forhold, som har ændret sig for nogle typer af foreninger det seneste årti, bl.a. øget kamp om medlemmerne og derfor vanskeligheder med at rekruttere og fastholde medlemmer.

Men de mest pessimistiske svar fra nogle foreninger kan også skyldes interne forhold i den pågældende forening.

Masser af nye danske foreninger

Undersøgelsen viser, at selv om foreningslivet er stabilt, så kommer der hele tiden nye idrætsforeninger til. Omkring hver ottende danske idrætsforening er således dannet inden for de seneste ti år.

-Foreningslivet er som helhed stabilt, men det betyder ikke, at det er uden dynamik. Der er jævnligt foreninger, som af forskellige årsager må lukke, men så opstår der nye foreninger i stedet, forklarer Karsten Elmose-Østerlund.

-Undersøgelsen bekræfter på den måde, hvad andre undersøgelser har vist, nemlig at foreningslivet kan forny sig på to måder: Det kan ske ved, at eksisterende foreninger udvikler sig, men det sker altså også ved, at nye foreninger opstår – ofte med andre aktivitetstilbud end de foreninger, der er lukket. Det kan på mange måder opfattes som et sundhedstegn.

De første resultater

Resultaterne af undersøgelsen bliver fremlagt for første gang på en konference afholdt af Idrættens Analyseinstitut i Vejen Idrætscenter fra den 23. til den 25. maj. Senere på året følger en grundigere afrapportering af undersøgelsens resultater.

Undersøgelsen er en del af den til dato største europæiske undersøgelse af idrætsforeninger, der omfatter ti lande og svar fra omkring 30.000 foreninger. I Danmark har hver tredje idrætsforening – godt 3.500 foreninger – besvaret spørgeskemaet. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU er leder af forskningsprojektet.