Forskere på sporet af ny tidlig test for svangerskabsdiabetes

Det er endnu for tidligt at ændre praksis omkring glukosebelastningstesten, hvor gravide kvinder i tredje trimester skal møde fastende op og indtage koncentreret sukkervand for at se, om de har ’graviditetssukkersyge’. For den nye test er endnu kun et lovende forskningsresultat.

Men idéen om at teste for svangerskabsdiabetes tidligere i graviditeten end man kan i dag, ser ud til at være god.

Martin Overgaard, lektor og biokemiker og postdoc Tina Ravnsborg, begge fra Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, satte sig for at besvare spørgsmålene: Kan man forudsige, om en kvinde vil få svangerskabsdiabetes? Og hvis ja, hvordan?

En for alle, alle for én

I samarbejde med afdelingerne M og D på OUH gik de to forskere i gang med at analysere cirka 200 blodprøver fra raske gravide kvinder og sammenlignede dem med samme antal blodprøver fra kvinder, som senere i graviditeten blev diagnosticeret med svangerskabsdiabetes.

– Alle gravide får, hvis de tager imod tilbuddet om screening for Down’s syndrom, taget blodprøver tidligt i graviditeten inden for 8.-13. uge. Vores idé var at bruge de blodprøver, der alligevel bliver taget, som udgangspunkt i jagten på markører for svangerskabsdiabetes, forklarer Martin Overgaard og tilføjer, at både kvinderne og hospitalet på den måde sparer tid og ressourcer.

Gang i laboratoriet

– Ved at lave en proteinprofil af i alt 29 proteiner fra de 400 blodprøver fandt vi frem til forskellige kombinationer af fem biomarkører, der tilsammen kan forudsige udvikling af svangerskabsdiabetes. Samtidig kan vi se på et bestemt hormon, der bliver udskilt hos gravide kvinder, og som øger følsomheden for insulin. Når vi kombinerer både de nye markører og hormonet, får vi en ret god forudsigelse af risikoen for at udvikle svangerskabsdiabetes, siger Tina Ravnsborg.

Hun og kollegerne på OUH og SDU er de første, der forsøger at måle protein biomarkører for svangerskabsdiabetes med metoden targeteret massespektrometri, som med høj præcision og på mange prøver kan undersøge flere kombinationer af mange biomarkører. Og sammenholde dem med hormonet, som er en kendt indikator.

Tina Ravnsborg har med sin baggrund i massespektrometri og proteomics tilført Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi nye kompetencer inden for targeteret massespektrometri og giver derfor forskningen nye muligheder for at undersøge og måle mange proteiner i blodet på én gang.

Succes fører videre

– Projektet er et godt eksempel på succesfuldt samarbejde mellem klinikere og specialiserede laboratorieforskere. Der er ingen tvivl om, at det er det unikke samspil og det gode forskningsmiljø, som vi har på OUH, der giver mulighed for projekter, der går på tværs af faggrupper og afdelinger, mener Martin Overgaard.

Selvom projektet er en succes, er der et stykke vej endnu, før praksis ændres. For det første vil Tina Ravnsborg lede videre efter nye markører. For det er slet ikke sikkert, at hun har fundet den bedste endnu.

For det andet skal en fremtidig test ved hjælp af blodprøve sammenholdes med de risikofaktorer, der i dag fører til test af gravide kvinder, nemlig overvægt, diabetes i familien og andre børn med høj fødselsvægt.