Forskning i piloters nakkesmerter – et samarbejde mellem vidt forskellige verdener

På OUH har Britt Lange sin daglige gang som anæstesilæge. Hun er overlæge og har skrevet ph.d.-afhandling på SDU om nakkesmerter hos F-16 piloter. Interessen opstod, fordi hun af og til lader den hvide kittel hænge og trækker i uniformen som reserveofficer og overlæge i Flyvevåbnet.

Her har hun været aktiv siden 1999 sideløbende med lægegerningen, og hun fik ret hurtigt øjnene op for de problemer, som jagerpiloter i Forsvaret har med nakkesmerter.

– Jeg fløj med i bagsædet på en F-16 og oplevede, at piloten fik stærke nakkesmerter under flyvningen med en ny og avanceret hjelm. Det åbnede mine øjne for problemet, og vi har siden vist, at piloter har en overhyppighed af nakkesmerter og kroniske skader i forhold til resten af befolkningen, fortæller Britt Lange.

Elektronik i hjelmen

Synderen bag nakkesmerterne er de hjelme, som piloterne har på, når de flyver. I takt med at resten af udstyret i moderne kampfly og helikoptere bliver mere avanceret, flytter større dele af elektronikken ind i hjelmen. Og dermed bliver den tungere.

- Efter at de nye hjelme har fået 3D lyd i, er den nye hjelms vægt oppe på 3,5kg og hoveder vejer ca. 4,5kg. Hjelmene var ellers nede på under 2kg før man begyndte at tilføje mere og mere udstyr, fortæller Britt Lange.

De mange vibrationer, pludselige bevægelser og for jagerpiloternes vedkommende øget G-påvirkning under de mange skarpe drej, er en hård belastning for nakken og fører i nogle tilfælde til piskesmæld eller i værste fald til hel eller delvis prolaps.

Britt flyver med i F-16

Britt Lange har selv været med på 21 flyvninger i F-16 fly for at studere piloternes bevægelser og opleve belastningerne på egen krop.

– Når jeg skal med op og flyve, træner jeg i flere måneder inden, ellers tør jeg slet ikke. På flyvningerne forsøger jeg at udføre de samme bevægelser som piloten, så jeg ved, hvor belastende det er for nakke og skuldre.

-Og jeg kan godt forstå, at piloterne risikerer at få store smerter, når de ikke træner målrettet med henblik på at kunne tåle deres job.

Tunge hoveder

– Et hoved og en hjelm vejer almindeligvis, ved 1 G-påvirkning, cirka otte kilo. Men ved 9 G belastning, som piloterne oplever, når de drejer med den maksimale kraft, flyet kan tåle, vejer hoved og hjelm op til 72 kilo. Det skal nakken bære, og det har konsekvenser, mener Britt Lange.

Jagerpiloterne i Forsvaret er i god fysisk form, men fokus i træningen ligger på de store muskler, og den hårde træning overser som oftest de små dybtliggende nakkemuskler, som hos piloter faktisk tit er svagere end hos andre.

– Når de store muskler trænes, tager de over for de små, der ikke bruges. Men det er nødvendigt at træne de små muskler for at kunne klare hjelmens vægt. Traditionelt tror vi, at vi bliver stærkere af at gøre vores arbejde. Altså, at når piloterne har hjelmen på, styrkes deres muskler. Men virkeligheden er, at nogle af musklerne nedbrydes og bliver svagere, fordi de bliver brugt forkert.

Træning sat i system

Britt Lange har selv i sin ph.d.-afhandling fået 55 jagerpiloter til at gennemføre et 24-ugers træningsprogram med øvelser for nakke og skuldre. Flere af jagerpiloterne gav udtryk for, at de gerne ville beordres til at træne. Altså at træningen skulle være obligatorisk for jobbet, så der var sat tid af til det. Det kan man desværre ikke gøre i forbindelse med et forskningsprojekt.

– Det virkede nu rigtig godt alligevel, men det er svært at fastholde piloterne i træningen og at få dem til at blive ved med at træne forebyggende, når det ikke en del af deres arbejde. Og forebyggende nakketræning er sværere at motivere til end anden hård træning, der giver synligt større muskler.

Samme oplevelse har Mike Murray, ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik og førsteforfatter på det seneste projekt om helikopterpiloter og besætningers nakkesmerter, som Britt Lange har været med i.

Helikopterpiloter har også ondt

At Forsvaret er en noget anden verden end et universitet eller et hospital, har Mike Murray fundet ud af i sit arbejde med at udvikle et træningsprogram til helikopterpiloter og besætningsmedlemmer på redningshelikoptere.

Han har ikke samme militærbaggrund som Britt Lange og har brugt lang tid på at opnå tillid og forståelse i miljøet.

– Det er ikke en verden, man bare lige vader ind og bliver godtaget i, heller ikke selv om man kommer med et godt tilbud og nogle kompetencer, de kan bruge. Det er dybt professionelle mennesker, som har en masse stolthed i deres arbejde. Og de kan ikke umiddelbart se formålet med at træne, inden de får ondt, fortæller han.

Skæve stillinger med natkikkert

Men de tunge hjelme gør det lige så nødvendigt for personellet i helikoptere at træne. De udsættes ikke for G-påvirkning som jagerpiloterne, men sidder ofte i helikopteren i mange timer, i skæve stillinger med den tunge hjelm og om natten ydermere med hjelmmonteret natkikkert, for eksempel for at lede efter muligt druknede mennesker i havet.

Med sit studie har Mike Murray ved hjælp af elektromyografi, der undersøger aktivitet i nerver og muskulatur, påvist stor belastning af piloternes nakke under forskellige missionstyper og tydeliggjort behovet for træning.

Næste skridt bliver at opgøre data på baggrund af et specialudviklet og målrettet træningsprogram til netop denne erhvervsgruppe.