Skip to main content

Migræne giver ikke øget risiko for stumme blodpropper og hvide pletter i hjernen

Nyt studie fra SDU viser for første gang, at patienter, der lider af migræne med aura, ikke behøver at frygte stumme blodpropper i hjernen og såkaldte hvid substans forandringer mere end raske mennesker.

Mere end ti procent af den kvindelige befolkning lider af migræne. En ud af tre migrænepatienter lider af en særlig form for migræne, migræne med aura. Ved denne form for migræne opleves forbigående synsforstyrrelser, føleforstyrrelser, eller sågar taleproblemer i forbindelse med migræneanfald.

Tidligere studier har givet anledning til bekymring for en mulig forbindelse mellem migræne og en øget risiko for stumme blodpropper i hjernen og hvid substans forandringer (”hvide pletter”) – og denne risiko skulle være særlig stor for patienter med migræne med aura.

Som regel mærker man tydelige symptomer på, at man har fået en blodprop i hjernen. Men blodpropper i hjernen kan også være stumme, dvs. opstå uden at personen mærker det. Sådanne stumme blodpropper kan ses på en hjernescanning. Gentagne stumme blodpropper og et stort antal "hvide pletter" øger risikoen for demens.

Beroligende resultat


Ved hjælp af MR-scanninger af 345 kvinder mellem 30 og 60 år har en forskergruppe fra SDU undersøgt sammenhængen og fundet, at migrænepatienter ikke som hidtil antaget er overrepræsenteret blandt dem, der bliver ramt af stumme blodpropper og hvid substans forandringer.

-Vi har scannet 172 kvinder med migræne med aura og 139 uden. Herudover har vi scannet 34 tvillingepar, hvor den ene lider af migræne med aura og den anden ikke gør. Og vi fandt intet bevis for en sammenhæng mellem migræne og stumme blodpropper eller hvid substans forandringer, fortæller David Gaist, klinisk professor i neurologi på SDU og OUH.

-Det er godt nyt og resultatet bør berolige kvinder med migræne med aura og deres læger, mener han.

Fakta:
Studiet er publiceret i det velansete videnskabelige tidsskrift Brain. Det er gennemført i samarbejde med Danish Research Centre for Magnetic Resonance, Hvidovre Hospital og Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup. Studiet har fået støtte af Lundbeck Fonden, Novo Nordisk, Fabrikant Vilhelm Pedersen & Hustrus Legat, Fonden til Lægevidenskabens Fremme, A.P. Møller og Odense Universitetshospital. Dansk Tvilling Register har bidraget med data.

Mød forskeren

David Gaist, Klinisk professor i neurologi

Læs mere

Redaktionen afsluttet: 04.05.2016