Smerte er ikke bare smerte
Kroniske smertepatienter lider ofte af smerter, som ikke kan forklares, og som opleves vidt forskelligt. Dem vil Smertecenter Syd gerne være klogere på, og størstedelen af patienterne bidrager derfor til forskning sideløbende med deres behandling.
Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk, 11-03-2016
Smerter er langt hen ad vejen subjektive og ikke til diskussion. For gør det ondt, gør det ondt. Punktum. Lige meget om det kan ses på en scanning eller forklares med en diagnose.
Det ved de godt på Smertecenter Syd på OUH, for her kommer hvert år 1.300 nye patienter med kroniske smerter.
Nogle har ondt hele tiden, andre kun engang imellem, men fælles for dem er, at smerter er en del af deres hverdag.
Forskning i enhver beslutning
– Vores speciale er den biopsykosociale smerte, det vil sige den smerte, der ikke kun er fysisk, men også spiller ind på psyke og sociale forhold. Den smerte, der fylder det hele, forklarer specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg.
– Vi bliver først og fremmest målt på, hvor mange patienter vi behandler. Men som universitetshospital og specialiseret center skal forskning være en integreret del, og vi skal tænke forskning ind i alle beslutninger.
Alle bidrager med viden
Gitte Handberg har ansat ph.d. Henrik Bjarke Vægter til at varetage forskningen på Smertecenter Syd. I laboratoriet tager han imod nye patienter og udsætter dem for en række tests som en del af den indledende smerteundersøgelse.
– Vi tester først og fremmest deres smertetærskel, hvornår gør det ondt? Det gør vi med tryk, hvor de markerer på en skala, hvor ondt det gør, når der pustes mere og mere luft i et bånd om benet. Og det gør vi med varme, hvor patienterne skal markere, når de føler, at den varme, de bliver påført med en termode på hånden og det smertefulde område, begynder at gøre ondt.
Alle resultaterne samles med en række spørgeskemaer i en database, som leverer unikke data til forskningen.
Hvad ved vi om smerte?
– Patienterne, der kommer her, har været igennem det meste af systemet og er generelt pressede. De har svært ved at få livet til at fungere og oplever ofte, at den behandling, de får eller har fået, ikke hjælper, fortæller Henrik Bjarke Vægter.
– Lige nu har vi forskningsmæssigt fokus på at blive bedre til at forstå smertesystemet. For eksempel tester vi med påført varme, om patienterne oplever smerte stærkere der, hvor de normalt har ondt, end andre steder på kroppen.
Stik, stryg og tryk
Henrik Bjarke Vægter ser i sin forskning på flere elementer, som kan give ny værdifuld viden. Nogle patienter får stærke smerter selv ved lette berøringer, som på de fleste andre ikke gør ondt.
– Selv et blidt penselstrøg eller et lille stik kan gøre ondt. Det er meget forskelligt, om kroniske smerter gør nerve- og smertesystemet mere eller mindre følsomt. Hvorfor det forholder sig sådan, har vi brug for at få langt mere viden om.
Gitte Handberg oplever også, at der mangler viden om smerter, især dem, der ikke umiddelbart kan forklares. For patienterne føler sig misforståede og set ned på mange steder.
Ved busstoppestedet
– Jeg plejer at sige, at enhver dansker ved et busstoppested kan sige tre fornuftige ting om gammelmandssukkersyge, men intet om uforklarlige smerter. Det skal vi have lavet om på, mener Gitte Handberg.
Hun og kollegerne på landets smertecentre står med en stor formidlingsopgave, både over for behandlere, patienter, pårørende og borgere i det hele taget. Her er forskningen helt central.
– Målet er, at alle ved stoppestedet ved, at der findes smerter, som ikke går over, og som ikke er psykiske. At smerter som ikke kan ses på et røntgenbillede ikke er ensbetydende med psykisk sygdom. Og at det ikke er alle smerter, der kan trænes væk.