Stigende antal blødninger i kraniet knyttes til øget brug af blodfortyndende medicin

En ny dansk undersøgelse, publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift JAMA har dokumenteret en nylig stigning i antal patienter, der indlægges med subduralt hæmatom, en blodansamling inde i kraniet på hjernens yderside

Subduralt hæmatom ses ofte efter traumer. Især blandt ældre patienter kan det opstå efter et mindre traume, for eksempel et fald. Denne type blødning nødvendiggør ofte et kirurgisk indgreb og kan medføre øget sygelighed og dødelighed.

I samme årrække som antallet af blødninger er steget, er brugen af blodfortyndende lægemidler også steget markant.
Forskerne har i undersøgelsen fundet, at brug af blodfortyndende lægemidler øger risikoen for subduralt hæmatom, samt at stigningen i brug af denne type medicin kan forklare en del af stigningen i forekomsten af subduralt hæmatom.

En kompleks balance

Den største risiko er forbundet med brug af warfarin, et kraftigt blodfortyndende lægemiddel, som anvendes relativt hyppigt i Danmark. Risikoen øges yderligere, hvis warfarin tages sammen med en anden type blodfortyndende lægemidler såsom lavdosis acetylsalicylsyre (aspirin), eller clopidogrel.

"Tidligere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem brug af blodfortyndende lægemidler og risikoen for subduralt hæmatom. Denne store undersøgelse bekræfter sammenhængen og kortlægger størrelsen af risikoen, der er forbundet ved forskellige former for blodfortyndende behandling. Det store antal patienter i studiet gjorde det også muligt at studere risikoen for subduralt hæmatom ved sideløbende behandling med flere blodfortyndende lægemidler, en praksis som har været i stigning i Danmark de senere år,” fortæller David Gaist, professor i neurologi på SDU og Odense Universitetshospital, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

 ”Vores resultater giver endnu et bevis på den komplekse balance mellem fordele og ulemper, der er forbundet med brug af blodfortyndende lægemidler. Men det må ikke overskygge de overordnede fordele knyttet til korrekt brug af blodfortyndende medicin, "siger David Gaist.

10.000 patienter undersøgt

Forskerne identificerede 10.010 patienter i alderen 20 til 89 år indlagt med subduralt hæmatom i Danmark i 2000 til 2015. Patienternes brug af blodfortyndende lægemidler blev sammenlignet med tilsvarende oplysninger om 400,380 personer fra den danske befolkning uden subduralt hæmatom.

De blodfortyndende lægemidler, der indgår i undersøgelsen er lavdosis aspirin, clopidogrel, warfarin, og nyere antikoagulantia, også kendt som ’NOAC’. Forskerne undersøgte både risiko for subduralt hæmatom forbundet med brug af et enkelt blodfortyndende lægemiddel, og når patienter tog flere blodfortyndende lægemidler samtidigt(fx warfarin og lavdosis aspirin, eller clopidogrel).

Udviklingen i forekomsten af subduralt hæmatom over tid og brug af blodfortyndende lægemidler i den almindelige befolkning i årene 2000 til 2015 blev også undersøgt.

Fakta:

Blodfortyndende medicin bruges til mange forskellige sygdomme i hjerte og kredsløb. Som oftest er det primære mål at forebygge eller behandle blodprop forskellige steder i kroppen.
De seneste år er der kommet en række nye, effektive lægemidler på markedet.  De kaldes NOACs. Forbruget af blodfortyndende medicin har været stigende de senere år og det gælder ikke mindst stærkt blodfortyndende medicin, såkaldte antikoagulantia (som f.eks. NOAC og warfarin).

 Det samlede antal danskere i behandling med enten NOACs eller warfarin er steget fra omtrent 77.000 i 2008 (hvor de første NOACs kom på markedet) til godt 140.000 i 2015.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Om undersøgelsen:

Denne undersøgelse blev gennemført i samarbejde med Neurokirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, Klinisk Farmakologi, Syddansk Universitet Danmark, og med det spanske Center for Pharmacoepidemiologic Research, Madrid, Spanien. Undersøgelsen modtog ingen finansiering.
Fuld citation:
Gaist D, García Rodríguez LA, Hellfritzsh M, Poulsen FR, Halle B, Hallas J, Pottegård A. Association of antithrombotic drug use with subdural hematoma risk. JAMA. DOI: 10,1001 / jama.2017.0639

Kontakt:

Journalist Marianne Lie Becker, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.
Mobil: +45 21261926
E-mail: mlbecker@health.sdu.dk