Fokus på HIV-patienters oversete sygdomme

Af Morten Vittrup Lund

Det er let at glemme nu til dags, hvor vi i den kollektive begejstring over nye videnskabelige og teknologiske landvindinger måske har en tendens til hurtigere at glemme gårsdagens succeser: Men vi skal ikke mere end 25 år tilbage, før det at få konstateret HIV var lig med en dødsdom.

Sådan er det imidlertid ikke længere. Behandlingen og medicineringen af HIV-patienter har siden midten af 90’erne taget så gevaldigt et kvantespring, at kommer man i behandling i tide, er HIV at betragte som en kronisk sygdom, man lever med og ikke dør af. Tværtimod lever patienter smittet med HIV i dag næsten lige så længe som baggrundsbefolkningen, - især hvis de ikke har nogen andre sygdomme, risikoadfærd eller misbrug.

Ny forskning fra OUH tyder således på, at selv om et nedsat immunforsvar som følge af HIV – herunder nogle af de primært tidlige HIV-lægemidler - spiller en mulig rolle i udviklingen af aldersrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme, har HIV-smittede patienter snarere en øget risiko for at udvikle den slags sygdomme på grund af risikoadfærd, hvor især stofmisbrug og rygning er en markant faktor.

– Tidligere blev HIV-smittede patienter primært syge på grund af et HIV-associeret dårligt immunforsvar. Men i dag er behandlingen blevet så god, at de snarere dør på grund af deres livsstil end på grund af HUV, siger læge og dr.med. Line Dahlerup Rasmussen.

Stadig blinde vinkler

Hun har siden 2006 forsket i HIV-patienters aldersrelaterede sygdomme, årsagerne hertil og om hvorvidt HIV-medicinen eller følgevirkningerne af sygdommen kan medføre tidlig eller accelereret aldring. I maj måned udmøntede det arbejde sig i en doktordisputats.

For mens det er en kendsgerning, at HIV-patienter i dag lever betragteligt længere end tidligere, har man stadig nogle blinde vinkler, når det kommer til at forklare, hvorfor de – som de seneste 10-15 års forskning tyder på – har en øget risiko for aldersrelaterede sygdomme i form af blandt andet sygdomme i kar, vener og hjerte.

Derfor har Line Dahlerup Rasmussen og hendes kolleger gennem en række studier undersøgt HIV-smittede patienters såkaldte risikoadfærd for at afdække, om livsstil og adfærd – eksempelvis stofmisbrug og rygning - øger deres risiko for at blive ramt af den slags sygdomme.

Blandt andet har et studie påvist, at de HIV-smittede patienter, der ryger, har en næsten tre gange så høj risiko for at udvikle hjertekarsygdomme sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Til gengæld har ikke-rygerne blandt de HIV-smittede patienter den samme risiko som den ikke-rygende del af baggrundsbefolkningen.

Ydermere viste undersøgelsen, at den estimerede fordel af et rygestop potentielt set er dobbelt så stort hos HIV-patienter som hos baggrundsbefolkningen, hvilket vakte en del opmærksomhed i blandt andet USA, hvor en række patientgrupper tog problematikken op.

Ingen tegn på accelereret aldring

Selv om HIV-lægemidlerne i dag er rigtig effektive og har færre bivirkninger, understreger Line Dahlerup Rasmussen, at såvel effekten af lægemidlerne som HIV i sig selv på risikoen for hjertekarsygdomme endnu ikke er fuldt afklaret.

Men både hendes og andres forskning indikerer, at hvis ellers HIV-patienter holder sig fra at ryge, tage stoffer, indtage store mængder alkohol og i øvrigt ikke lider af andre sygdomme, kan de regne med at blive stort set lige så gamle som alle andre. Til gengæld har Line Dahlerup Rasmussens studier påvist, at netop disse faktorer i dag betyder mere i forhold til HIV-smittede patienters sygelighed og dødelighed i dag mere end HIV-sygdommen i sig selv.

- Der har generelt været en udbredt angst både hos klinikere, forskere og patienter for at de HIV-smittede patienter ville aldres hurtigere. Men selv om de har en øget risiko for aldersrelaterede sygdomme, fandt vi ingen tegn på, at de udviklede disse sygdomme hurtigere end baggrundsbefolkningen, hvilket er et ekstremt vigtigt budskab at få ud til patienterne, siger Line Dahlerup Rasmussen.

Det går faktisk godt

Hun håber, at hendes forskning kan være med til at fastholde interessen for de konsekvenser, det har, at patienter med HIV lever længere – herunder at sundhedsvæsenet kan blive endnu bedre til at håndtere den voksende gruppe af ældre HIV-patienter, der nu tropper op på sygehuset med samme aldersrelaterede sygdomme som alle andre.

- Jeg håber, man kan finde en god løsning på, hvordan vi håndterer alders- og livsstilssygdomme hos HIV-smittede patienter, så den her gruppe patienter behandles kompetent af de faggrupper, der vanligvis behandler disse sygdomme frem for at blive behandlet for disse sygdomme af læger, der varetager HIV-behandlingen. Men en sådan behandling skal selvfølgelig ske i tæt samråd med os.

Og så har hun på det personlige plan et håb om, at HIV-smittede i endnu højere grad end i dag kan få lov til at føre et stille og roligt liv – uden at skulle føle sig stigmatiserede som i 80’erne og 90’erne.

- Hovedbudskabet er, at det faktisk går godt for denne patientgruppe. Mange af dem lever i dag et godt liv. Der er bare behov for at fokusere på nogle af de ting, vi kan gøre noget ved. Eksempelvis rygning og stofmisbrug, slutter Line Dahlerup Rasmussen.

FAKTA

Line Dahlerups doktordisputats er primært bygget op omkring såkaldt registerforskning. Hun har især trukket på data fra Danske HIV Kohorte (DHK) Studie – et register, der siden 1995 har samlet data alle danske HIV-patienter.

På den måde har Line Dahlerup Rasmussen og hendes kolleger kunnet følge danske HIV-patienter over en periode på tyve år og sammenligne deres sundhedsdata med en såkaldt kontrolpopulation.

DHK er et anonymt register.

Line Dahlerup Rasmussen er Ph.d. og dr.med. (doctor medicinæ).

Som led i sin hoveduddannelse arbejder hun til daglig med infektionsmedicin på henholdsvis Kolding Sygehus og Odense Universitetshospital.