Forskning finansieret af medicinalindustrien giver oftere positive resultater end uafhængige forsøg

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk

Resultaterne af kliniske forsøg af lægemidler og medikoteknisk udstyr er i høj grad med til at påvirke, hvordan lægerne behandler patienter, og hvilken behandling de får.

Klinisk forskning er dog i stigende grad finansieret af de firmaer, der producerer produkterne, enten fordi de selv udfører forsøgene eller fordi de helt eller delvist betaler for, at forskere på universiteter og hospitaler udfører forsøgene.

Det er derfor vigtigt at undersøge, om industrifinansierede forsøg er lige så pålidelige som offentligt finansierede forsøg.

Industriens forsøg har oftere positive resultater og konklusioner

Forskere fra det danske Center for Evidensbaseret Medicin på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, Herlev Hospital, Canada og Australien, har undersøgt hvorvidt resultaterne i kliniske forsøg af lægemidler og medikoteknisk udstyr afhænger af, hvem der finansierer forsøgene.

Studiet er en Cochrane oversigt og indeholder 75 oversigtstudier omhandlende mere end 6000 kliniske forsøg.

”I forhold til offentligt finansierede forsøg har industrifinansierede forsøg oftere positive resultater og konklusioner indenfor stort set samtlige områder af lægevidenskaben,” fortæller Andreas Lundh, post.doc. på Center for Evidensbaseret Medicin, SDU og OUH.

”Vi kan se, at mens omkring halvdelen af de kliniske forsøg betalt af det offentlige finder en positiv behandlingseffekt af lægemidler og medikoteknisk udstyr, gælder det for to tredjedele af de industrifinansierede. Det kunne tyde på, at forskningen betalt af industrien ikke er helt objektiv.”

Behov for åbenhed

De skævvredne resultater, som kan have betydning for patienters helbred, kan skyldes den måde, som man har valgt at designe og rapportere forsøgene på. Eksempelvis ved at undlade at offentliggøre negative forsøgsresultater.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at det er vigtigt at medinddrage, hvem der finansierer et klinisk forsøg, når man skal vurdere forsøgsresultaternes troværdighed. De mener, at en løsning på problemet er mere gennemsigtighed, og at læger er kritiske i forhold til hvilken typer forsøg, de medvirker i.

Andreas Lundh udtaler, ”Jeg synes, det er på tide med en mentalitetsændring, så forskningen fordrer fuld åbenhed og adgang til rådata. Alle skal kunne ses efter i sømmene og forskerne bør overveje nøje, hvad de vil være med til.”

Fakta om undersøgelsen:

Cochrane oversigten af de 75 internationale oversigtsstudier af mere end 6000 kliniske forsøg er en opdatering af en tidligere Cochrane oversigt fra 2012, nu med 27 flere oversigtsstudier. Fundet med hyppigere positive resultater og konklusioner i industriforsøg har ikke ændret sig.

Sammenlignet med ikke-industri sponsorerede forsøg har industrisponsorerede forsøg af lægemidler og medikoteknisk udstyr:

• 27% hyppigere resultater, der er positive overfor sponsors produkt
• 34% hyppigere konklusioner, der er positive overfor sponsors produkt
• 17% mindre hyppigt overensstemmelse mellem forsøgsresultater og konklusioner

Den fulde Cochrane oversigt kan læses her: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/14651858.MR000033.pub3/full

Medikoteknisk udstyr:

Medikoteknisk eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, på hospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen. I alt findes der over 500.000 forskellige produkter, der alle indgår i diagnostik, behandling og lindring af sygdomme, skader, handicap samt svangerskabsforebyggelse.

Hvor lægemidler fungerer ved en kemisk/ biologisk virkemåde, så fungerer medikoteknisk udstyr ved en fysisk.

Medikoteknisk udstyr er f.eks.:

• operationsinstrumenter
• scannere
• pacemakere