Skip to main content

Ny professor i neurokirurgi

Frantz Rom Poulsen er udnævnt til professor i neurokirurgi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet

Frantz Rom Poulsen er overlæge og forskningsleder på neurokirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital. Frantz Rom Poulsen er 44 år og forsket i hjernen siden medicinstudiet. I 2003 forsvarede han sin PhD afhandling i Eksperimentel Neurobiologi på Syddansk Universitet. Efter endt lægelig turnusuddannelse, alene afbrudt af en ét årig ansættelse om adjunkt på Anatomi og Neurobiologi, Syddansk Universitet, påbegyndte Frantz Rom Poulsen sin specialist uddannelse i Neurokirurgi. Frantz Rom Poulsen har haft flere ophold på udenlandske forskningsinstitutioner.

Forskningsområderne er primært klinisk neurokirurgisk forskning med særlig (dog ikke udelukkende) interesse for neuroonkologi – kræft i og spredning af kræft til hjernen samt blødninger udenpå hjernens overflade. Translationel forskning er i højsædet. I daglig klinisk praksis er Frantz Rom Poulsen overvejende beskæftiget med operation for svulster i hjernen og hjernens hinder.

Frantz Rom Poulsen har til nu publiceret mere end 30 internationale videnskabelige originalartikler og flere nationale.

Han skal med ansættelsen som professor ved Neurokirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital fortsat fremme og udvikle forskningsindsatsen inden for neurokirurgi i Odense.

Frantz Rom Poulsen født og opvokset i Børkop. I gymnasietiden boede han i Ølgod og gik på gymnasium i Grindsted. Frantz Rom Poulsen har læst medicin på Syddansk Universitet.
Privat er han bosiddende i Skærbæk ved Fredericia. Er gift og har to sønner på 11 og 14 år.

Mød forskeren

Professor ved Forskningsenheden for Neurokirurgi og BRIDGE, Brain Research - Inter-Disciplinary Guided Excellence

Frantz Rom Poulsen

Redaktionen afsluttet: