Kan kræftpatienter få det bedre af at skrive?

af Marianne Lie Becker

Narrativ medicin er et nyt fag på lægeuddannelsen på SDU. Her skal de medicinstuderende blive bedre til at se patienterne som hele mennesker ved at læse og skrive litteratur om sygdomsforløb.

En anden side af samme sag er det, når patienter tilbydes at deltage i skrivekurser for at sætte ord på deres sygdom.
Begge dele udspringer af ’Narrative medicine’, som er et nyere forskningsfelt, der inddrager litterære narrativers erkendelsespotentiale i forhold til uddannelse af sundhedsprofessionelle og i forhold til rehabiliterings- og palliationstilbud.

Skriveværkstedet for mennesker med kræft er videreudviklet fra en dansk model anvendt i Alkoholbehandlingen i Odense Kommune i 2016 og tilpasset rammerne for et ophold hos REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation under OUH og SDU.

Forfattere lærer fra sig

I vinteren 2016/17 gennemførte REHPA i samarbejde med Institut for Kulturvidenskaber, SDU, det første skriveværksted for mennesker med kræft i Danmark.

Skriveværkstedet blev gennemført over to kursusgange med hhv. to dages ophold og en dags opfølgning. To skønlitterære forfattere, Pablo Llambías og Trisse Gejl, var gennemgående på skriveværkstedet og stod for undervisningen og det individuelle arbejde i to grupper.

Kurset blev evalueret af patienterne og de fagprofessionelle og ved hjælp af etnografiske deltagerobservationer og deltagerinterviews.
På forhånd havde deltagerne forskellige forventninger til kurset, men overordnet håbede de på at få nogle nye redskaber og at få nedskrevet deres erindringer. De var dog i tvivl om, hvorvidt et skrivekursus ville have en positiv effekt på deres sygdomsforløb.

Positive erfaringer

Efter kurset var deltagernes skriftlige evaluering overordentlig positiv. Det kom også til udtryk ved de etnografiske observationer, hvor det overordnede tema, som blev identificeret, var ’begejstring og ihærdighed’.Professor i humanistisk rehabiliterings forskning Helle Ploug Hansen, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU udførte etnografisk feltarbejde under skriveværkstedet og interviewede mange af deltagerne efter kursets afslutning om deres udbytte.

-Det er vores antagelse, at de mennesker, der deltager i et kreativt skriveværksted potentielt vil kunne mærke en øget livskvalitet i hverdagslivet, siger hun.

-Vi ved fra anden forskning at mennesker, der har oplevet en alvorlig sygdom, ofte oplever det, vi kalder ’et biografisk brud’. Det vil sige, at den livsfortælling, de har set sig selv i og gennem brydes under sygdomsforløbet. Her er det så antagelsen, at et kreativt skriveværksted kan åbne for udvikling af mulighedsrum for nye livsfortællinger.

Afslutningsvis siger Helle Ploug Hansen:
-Flere af deltagerne på skriveværkstedet gav under de efterfølgende interviews udtryk for, at de havde fået nogle skriveredskaber som de kunne benytte til at skabe orden på noget af det kaos, de havde oplevet under deres sygdomsforløb. I et sundhedsfagligt perspektiv kan et kreativt skriveværksted således være med til at støtte op om den bearbejdnings- og rehabiliteringsproces, som deltagerne ofte er i gang med efter en alvorlig sygdom.

FAKTA

I september 2017 udgav REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation i samarbejde med Institut for Kulturvidenskaber og Forskningsenheden for Almen Praksis (SDU) et notat om det første afholdte skriveværksted. Forfatter- og projektgruppen bestod af Ann-Dorthe Olsen Zwisler, Anders Juhl Rasmussen, Rikke Hellum, Jan Tofte, Helle Ploug Hansen, Trisse Gejl, Pablo Llambías og Anne-Marie Mai.

Notatet kan læses her:
http://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2017/09/2017-6_Skrivev%C3%A6rksted.pdf