Skip to main content

Nyt EU-projekt med SDU-forskere modtager 100 millioner kroner

Et omfattende program med EU-midler skal arbejde hen imod målrettede og individualiserede medicinske behandlinger.

Ti procent af alle EU-borgere rammes i løbet af livet af kroniske inflammatoriske sygdomme (CID, chronic inflammation disease). Kronisk inflammatorisk sygdom er for eksempel er sukkersyge, kronisk tarmbetændelse, gigt og bindevævssygdomme.

Sygdommene er en stor belastning for sundhedsvæsenet i det moderne samfund. Med en bevilling på 100 millioner kroner fra EU i ryggen vil akademikere og industrielle partnere fra ni lande arbejde sammen om at udvikle nye behandlinger som behandler sygdommene i stedet for som nu, kun at symptombehandle.

Nye markører viser vej til rette behandling

Fra Danmark deltager forskere fra Institut for Molekylær Medicin på SDU i projektet, der kaldes SYSCID.

"Vores vision er at udvikle biomarkører, der kan forudsige sygdommens forløb og forudsige resultatet af behandlingen for den enkelte patient. Med de mange nye målrettede behandlinger, der løbende kommer til markedet, har vi brug for biomarkører, der kan guide valget af den rette behandling," udtaler Vibeke Andersen, klinisk professor i cancer- og inflammationsforskning, SDU.

Projektet arbejder med den hypotese, at CID grundlæggende er én sygdom (en systemsygdom (den samme sygdom)) som afspilles i forskellige organer og derfor giver forskellige symptomer, gigt i leddene osv.

”Projektet undersøger tre sygdomme, nemlig gigt, kronisk tarmbetændelse og bindevævssygdom, men det er ikke utænkeligt at resultaterne også vil gælde de andre kroniske inflammatoriske sygdomme,” fortæller Vibeke Andersen.

Omprogrammering af gener

Det langsigtede mål med SYSCID at udvikle nye behandlingsmetoder, der vil behandle sygdommene i modsætning til mange behandlinger i dag, som hovedsagelig lindrer symptomerne.
Konsortiet søger nye veje ved at ´omprogrammere´ sygdommenes genetik gennem at ændre styringen af den måde som generne bruges på (epigenom redigering).

"Hvis vi antager, at udviklingen og forløbet af en sygdom er forbundet med langsigtede ændringer i styreringen af generne (epigenetiske ændringer), giver det mening at rette målet mod selve sygdommens rod," fortæller Philip Rosenthiel fra Kiel Universitet, der er leder af SYSCID. Vibeke Andersen.

SYSCID vil bygge videre på tidligere og igangværende internationale forskningsaktiviteter med henblik på at udnytte allerede indsamlede og etablerede patientdata og muligggøre brugen af dem til udvikling af nye kliniske anvendelser. Desuden vil projektet skabe uddannelsesmuligheder og karriereperspektiver for unge europæiske forskere samt skabe resultater, der kan danne grundlag for den fremtidige udvikling af præcisionsmedicin på andre områder.

Kontakt:

Vibeke Andersen

Professor
Institut for Molekylær Medicin, SDU
Aabenraa Sygehus, Center Sønderjylland
E-mail: vibeke.andersen1@rsyd.dk

Overblik over SYSCIDs partnere :

Belgien
Universitet i Leuven

Kroatien
Genos

Danmark
Syddansk Universitet

Tyskland
Christian-Albrechts-Universitet i Kiel
Comma Soft AG
European Research and Project Office GmbH
Universitet i Saarland
Universitetet i Bonn

Grækenland
Biomedical Research Foundation of the Academy of Athens

Italien
Humanitas Universitet 

Luxemborg
Universitet i Luxemborg 

Schweiz
Universitet i Geneve

UK
King´s College London
Universitetet i Cambridge

Mød forskeren

Professor Vibeke Andersen, Institut for Molekylær Medicin og Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.

Vibeke Andersen

Redaktionen afsluttet: 20.01.2017