Skip to main content

På vej mod effektiv behandling af aggressiv hjernekræft

Et hold forskere fra Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) har taget de første lovende skridt mod en behandlingsform, der forhåbentlig, kan forlænge patienternes liv.

30.000 mennesker i verden diagnosticeres årligt med den frygtede, uhelbredelige form for hjernekræft, glioblastom. Heraf 250 i Danmark. I gennemsnit lever patienterne desværre kun 15 måneder, fra diagnosen er stillet, og så godt som alle, der sættes i behandling, oplever tilbagefald. Det forsøger et hold danske forskere nu at gøre noget ved. Og de første forsøg har givet gode resultater. 

I spidsen for udviklingen står forskerne Helge Thisgaard, lektor i nuklearmedicin på SDU og hospitalsfysiker på Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH, og neurokirurg Bo Halle, Neurokirurgisk Afdeling, OUH.

De første resultater er netop blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift, Theranostics.

Projektet har desuden resulteret i stiftelsen af spin out selskabet, GlioPharma, ejet af Science Ventures Denmark under SDU, samt de private investorer John Bo Jacobsen og Jette Bjerrum.

Radioaktiv medicin rammer cellerne

 Med en lille pumpe opereret ind under huden sendes et radioaktivt lægemiddel ind i hjernen og slår de uønskede celler ihjel.

– Behandlingen fungerer på den måde, at vi opererer en lille pumpe ind under huden; den sender radioaktivt stof ind i svulsten i hjernen. Det særlige ved den målrettede behandling er, at det radioaktive stof primært rammer kræftcellerne og derfor ikke beskadiger raske hjerneceller, forklarer Helge Thisgaard.

Foreløbig er behandlingen testet på rotter med stor succes.

– Man kan ikke direkte sammenligne rotter og mennesker, men alle rotterne overlevede efter den radioaktive behandling. Det er et fantastisk resultat og giver os håb om, at behandlingen efter videre udvikling vil resultere i længere overlevelse hos mennesker, fortæller Bo Halle.

Målrettet behandling uden bivirkninger

 Helge Thisgaard og Bo Halle har siden 2013 arbejdet på en effektiv behandling af glioblastom med radioaktivitet i samarbejde med bl.a. professor Poul Flemming Høilund-Carlsen og professor Bjarne Winther Kristensen fra OUH. Idéen til den nye behandlingsform med de særlige radioaktive isotoper, som udsender kaskader af kortrækkende elektroner, opstod i sin tid hos Helge Thisgaard.

– Mens de radioaktive molekyler befinder sig i hjernen, rammer de overvejende celler, der deler sig, som kræftceller gør. Og ikke det raske hjernevæv. Når molekylerne herefter forlader hjernen, bliver de hurtigt nedbrudt, så bivirkninger undgås, forklarer han.

– Radioaktive isotoper benyttes også i dag i andre former for terapi, men de her er specielle. Dels fordi de udsender mange elektroner ad gangen, dels fordi virkningen er helt lokal, da rækkevidden af elektronerne er meget kort.

Fremskridt kræver penge

 I projektet, som indtil nu er kulmineret i artiklen i i tidsskriftet Theranostics, har forskerne testet behandlingen med radioaktivt stof kombineret med kemoterapi i rotter. Alle var stadig levende seks måneder efter behandlingen. Til sammenligning var alle rotter, der kun fik kemoterapi, døde efter 50 dage.

SDU og Region Syddanmark har sikret patentrettigheder på metoden. Det videre arbejde med produktudvikling understøttes fremover via det nye selskab, GlioPharma. Der arbejdes i øjeblikket på at rejse kapital til projektet fra fonde i både Danmark og udlandet grundet de fine testresultater i rotteforsøgene.

– Det koster mange penge at modne et forskningsprojekt fra rotteforsøg til mennesker, mange millioner. Det kræver investorer. For viden og gode intentioner er ikke nok. Nye behandlinger til mennesker kræver naturligvis også grundig dokumentation og godkendelser, fortæller Bo Halle.

– Men hvis det her lykkes, vil vi potentielt kunne se langtidsoverlevere med glioblastom.  Dem ser vi stort set ikke i dag.

Forskerne vil gå videre med at undersøge metoden hos flere rotter og grise og håber på at kunne teste behandlingen på mennesker inden for en årrække.

Link til artiklen: http://www.thno.org/v06p2278.htm

Mød forskeren

Helge Thisgaard, lektor ved Forskningsenheden for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU.

Helge Thisgaard,

Redaktionen afsluttet: 27.01.2017