Et kvantespring i forståelsen af knogleskørhed

Omtrent hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år brækker et ben, en arm eller andet pga. knogleskørhed (osteoporose). Forskere fra Klinisk Cellebiologisk Afdeling ved Sygehus Lillebælt under Institut for Regional Sunhedsforksning på Syddansk Universitet har de seneste 3 år haft fokus på, hvad der sker med knoglerne, når vi bliver ældre.

Forskningsprojektet ”Hvad gør de kortikale knogler porøse ved aldring?” fik i 2014 en bevilling på 2,2 mio. kr. fra VELUX FONDEN.

Det er der kommet en række interessante resultater, nye projekter, samarbejder og publikationer ud af – alt sammen noget, der giver tro på, at man i sidste ende kan behandle osteroporosepatienter med større effekt.

- Det er normalt at have små huller i den såkaldte kortikale knogledel, knoglens hårde yderskal. Disse huller er kanaler, der dannes og genopfyldes gennem hele livet så knoglen konstant fornyes. Kanalerne transporterer, sagt helt forenklet, byggesten til ny knoglevæv fra knoglernes inderste til den hårde ydre skal. Men noget går galt i processen hos ældre og der kommer flere og større huller i den kortikale knogle, så de svækkes, fortæller lektor Thomas Levin Geiser Andersen fra Klinisk Cellebiologisk Afdeling ved Syddansk Universitet.

Sammen med et hold forskere har han set nærmere på, hvorfor den kortikale knogle bliver mere skrøbelig med alderen.

Hvorfor bliver knogler skrøbelige med alderen?
Forskerne har kigget på den normale knoglefornyelse hos yngre for at forstå, hvad der går galt med knoglefornyelsen hos ældre og patienter med knogleskørhed – og hvorfor de dannede kanaler ikke genopfyldes hos ældre, med det resultat, at deres knogler bliver skøre.

Det har de gjort ved at udtage og undersøge knoglevæv fra 300 patienter og frivillige fra fem sygehuse i Danmark, Holland og USA.

- Vi kigger specifikt på forholdet imellem de celler, der danner kanalerne – og dermed nedbryder knoglen – og de celler, der genopfylder kanalerne. Vi håber at kunne forklare, hvorfor kanalerne er større og ikke genopfyldes hos ældre, og dermed giver den øgede skrøbelighed. Hvis vi ved dét, er der mulighed for at behandle det, forklarer Thomas Levin Andersen.

3D-analyse af kanaler i den kortikale knogle via mikro-computer tomografi (mikroCT). Kilde: lektor Jesper Skovhus Thomsen

Og forskerne er kommet en forklaring nærmere, der rykker ved den gængse opfattelse af, at den aldersbetingede skrøbelighed skyldes, at knoglevævet ikke gendannes tilstrækkeligt.

- Hidtil har man antaget, at den kortikale knogles skrøbelighed, som ofte følger med, når vi bliver ældre, skyldes utilstrækkelig gendannelse knoglevævet, altså en utilstrækkelig genopfyldning af kanalerne. Men vores forskning viser, at skrøbeligheden opstår, når nye kanaler dannes ovenpå eksisterende kanaler i knoglevævet, så genopfyldningen ikke kan komme i gang – og at porøsiteten således skyldes, at kanalerne ophobes og så at sige smelter sammen, fortæller Thomas Levin Andersen.

Forskerne har desuden identificeret og karakteriseret, hvilke umodne celler i knoglevævet, der har betydning for genskabelsen af knoglevævet. Også her har de identificeret celler, som ikke tidligere er tilskrevet en betydning. De arbejder nu videre med disse fund for bedre at forstå de underliggende mekanismer.

Et kvantespring
I et større perspektiv kan disse resultater få betydning for udviklingen af nye medicinske behandlinger.

- Hvis vi forstår de processer, der foregår på celleniveau, så er det muligt, at der fx kan designes medicin, der understøtter eller hæmmer processerne – og dermed enten forhindrer eller udskyder den aldersbetingede skrøbelighed af knoglerne. Måske kan det også føre til at vi bedre forstår, hvilke type kost eller motion, der bedst modvirker denne aldringsproces – og dermed, hvordan kroppen selv kan hjælpe til, forklarer Thomas Levin Andersen.

Forskerne bag kalder resultaterne for et kvantespring:

- Den viden, vi har opnået, er et kvantespring i forståelsen af, hvordan den yderste hårde del af knoglen fornyes, og hvordan ændringer i denne proces med alderen medfører en øget porøsitet af den kortikale knogle, siger Thomas Levin Andersen.

Viden bredes ud
Der planlægges ni artikler på baggrund af forskningsprojektet samt en oversigtsartikel til Journal of Endocrinology.

Projektet er indtil videre blevet videreført i otte mindre projekter, der udbreder den opnåede viden omkring den kortikale knogle til sygdomme som fx diabetes og osteoporotiske frakturer. De nye projekter undersøger også den mekaniske indflydelse af forskellige typer af intrakortikale porer, samt nervernes rolle i knoglegendannelse og deres påvirkning ved knoglesmerter ved knoglekræft og gigt.

Derudover er der undervejs i projektet etableret en lang række forskningssamarbejder særligt med forskere fra Aarhus og København Universitet, samt Aalborg, Odense og Aarhus Universitetshospital, men også med forskere fra University of Illinois, Harvard Medical School og Erasmus MC Rotterdam.

Kilde: VELUX FONDEN

Værd at vide om knogleskørhed (osteoporose)

• Omkring 550.000 danskere har knogleskørhed. Langt de fleste dog uden at vide det, og kun omkring er 132.000 diagnosticeret og i behandling.
• 41 % af alle danske kvinder og 18 % af alle danske mænd over 50 år har knogleskørhed. Det svarer til henholdsvis 388.000 og 145.000 personer. 
• Mænd udvikler knogleskørhed 10 år senere end kvinder.
• Man mærker ikke, man har knogleskørhed. Knoglerne svækkes indefra og bliver skøre og dermed lettere brækker – selv ved beskeden belastning.
• Sygdommen har mindst 35.000 knoglebrud på samvittigheden hvert eneste år. Hertil kommer anslået 11.500-13.500 rygbrud, som ikke registreres.
• Hvert andet brud, der rammer et menneske over 50 år, skyldes knogleskørhed.
• Et osteoporotisk knoglebrud kan nedsætte arbejds- og bevægeevne og reducere livskvaliteten.
• Har man først fået et osteoporotisk brud, er der markant øget risiko for at få endnu et brud inden for en kort periode, hvis man ikke er i forebyggende behandling.
• Knogleskørhed blev i 2002 klassificeret som en folkesygdom på linje med bl.a. kræft og hjertekarsygdomme.