Skip to main content

Fodboldcenter i støbeskeen

Et nationalt fodboldcenter ved SDU skal både styrke topfodbolden og folkesundheden

Om få år skal der opføres et nationalt fodboldcenter ved SDU i Odense, og med sin højteknologi, sine mange forskellige brugere samt et helt nyt koncept bliver centret det første af sin art i verden.

Sådan lyder visionerne fra Jørgen Povlsen, der er leder af Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU. Og han står ikke alene med sine planer.

Universitetet, DBU, Foreningen af Lokalunioner under DBU, Divisionsforeningen og Odense Kommune er således gået sammen om at realisere projektet.


Det henvender sig blandt andet til elitefodboldspillere, motionister, trænere samt borgere, der enten er diagnosticeret med en bestemt sygdom eller skal genoptrænes.

- Fodboldcentret får usædvanligt mange målgrupper, og det unikke er, at det bliver et samarbejde mellem praktikere og forskere. Derudover er den lokale fodboldklub, B1913, tiltænkt en rolle som modelklub, siger Jørgen Povlsen.

Der bliver med andre ord tale om et fodbold- og videnscenter, hvor forskerne er tiltænkt en aktiv rolle i forhold til at levere input til spillet og dets udvikling.

- Og det bliver på mange forskellige områder. Lad os eksempelvis tage mulighederne for at analysere spillere og spillemønstre i løbet af en kamp. Det er noget, eliteklubber og landshold typisk benytter, men i Danmark halter vi faktisk lidt efter, fortæller Jørgen Povlsen.

Det bekræftes af herrelandsholdets dataanalytiker, Mounir Akhiat, der umiddelbart inden sommerens VM i Rusland efterspurgte mere viden på området.

Med de forskellige tracking-systemer til at måle spillernes præstationer (GPS, radiobølgeteknologi, optisk kamera) kan en trænerstab således stå med tusindvis af fodbolddata, og én af udfordringerne er derfor at trække præcis de data ud, som man har brug for.

 

SDU kan udvikle nye teknologier

- På SDU kan vi være med til at teste de forskellige teknologier og udvikle nye. Vi kan også understøtte, at der bliver uddannet kompetente analytikere, som kan bearbejde de mange data og oversætte dem til træneren, siger Jørgen Povlsen.

Han tilføjer, at universitetet med fordel kan trække på mange forskellige af sine forskere for at nå rundt om et problem.

Til analyse- og tracking-delen har SDU både fodboldforskere, fysiologer, dataloger og ingeniører, der kan levere viden, når de indsamlede data skal bruges til eksempelvis at forebygge skader, dosere træning eller vurdere accelerationer eller antal boldberøringer inden et scoret mål.

- På mit eget institut har vi nogle af verdens førende forskere inden for kampanalyser, siger Jørgen Povlsen og understreger:

- Men det er også vigtigt, at vi kan koble forskere fra eksempelvis ingeniør- og datalogifagene på. De kan være med til at sikre, at de forskellige tracking-systemer anvendes optimalt, og de kan udvikle nye.

- Vi har blandt andet brug for mere viden omkring sensor-teknologier, men det kan jo også være, at forskerne kan komme med nogle helt andre idéer, fortsætter Jørgen Povlsen.

 

Hjælp fra droneforskere

Han peger eksempelvis på, at universitetets droneforskere måske kan udvikle droner til at overvåge og indsamle data fra spillet, og at robotforskerne kan tænke i robotassisteret træning.

I forvejen samarbejder idrætsforskerne med ingeniører inden for velfærdsteknologi, som er et af SDU’s nøgleområder.

Jørgen Povlsen fortæller, at tracking-teknologien også er et værktøj i forhold til at udvikle nye former for motionsfodbold til almindelige danskere eller til bestemte patientgrupper.

- Vi ved allerede, at en stor bane med 11 spillere på hvert hold langt fra er det ideelle til alle, fortæller institutlederen og tilføjer, at SDU til januar planlægger en international konference, hvor temaet netop er fodbold som medicin.

Han peger også på et samarbejde med Odense Universitetshospital, som om få år bliver nabo til SDU, ligesom Steno Diabetes Hospital kunne være en oplagt medspiller.

- Derudover skal vi forsøge at udvikle spillet, så flere får mulighed for at deltage. For eksempel skal fodbold for kvinder over 60 år naturligvis foregå helt anderledes end for 17-årige eliteudøvere, tilføjer han.

Men faktisk forventes fodboldcenteret også at have helt andre målgrupper, og blandt dem er byplanlæggere og arkitekter rundt om i verden.

Selv om livsstilssygdomme og manglende motion er blevet et globalt problem, er der ifølge Jørgen Povlsen risiko for, at mange lande fremover vil have færre rekreative områder på grund af en stigende urbanisering.

- I 2050 forventes det, at to tredjedele af jordens befolkning bor i byerne, påpeger han.

 

Mindre plads til sport

Ifølge ham vil tilvæksten medføre et behov for en milliard nye bygninger, og tætheden bliver voldsom:

- Derfor bliver det en stor udfordring for byerne at finde rum til sport, leg og bevægelse. Går det, som vi håber, kommer fodboldcentret imidlertid til at indeholde en række faciliteter, der kan inspirere andre lande i forhold til at tænke nyt, siger Jørgen Povlsen.

Også her kan SDU trække på viden fra egne rækker, idet SDU’s forskningsenhed Civil and Architectural Engineering blandt andet arbejder med bygningsdesign, konstruktioner og klima.

Læs mere

Drømmer du om at forske i fodbold? Læs om bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed.
Læs om Institut for Idræt og Biomekanik.
Læs SDU's pressemeddelelse om Fodboldcenteret.

Mød forskeren

Jørgen Povlsen, lektor og institutleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU.

Kontakt

Fodboldcenteret:

  • Opføres af SDU, DBU, Foreningen af Lokalunioner under DBU, Divisionsforeningen og Odense Kommune.
  • Skal være hjemsted for danske U- samt kvindelandshold.
  • Skal være mødested for praktikere og forskere.
  • Kan i et vist omfang udlejes til klubber.
  • Koster over 200 millioner kroner. Pengene skal hentes via fonde. 
Nyheder fra Sundhedsvidenskab
Sund nyhedsbrev

Tilmeld dig nu

Redaktionen afsluttet: 05.11.2018