Ni projekter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet får bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 750 millioner kroner til excellent forskning.
Forskningsprojekterne skal være med til at igangsætte banebrydende forskning på universiteter, hospitaler og forskningsenheder landet over inden for alle videnskabelige hovedområder.

Ni forskningsprojekter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har fået midler:

Bente Finsen, Institut for Molekylær Medicin: 2.590.128 kr.

Functional Significance of Serotonergic Signaling in Innate Microglial Cells in the Normal and Alzheimer's Diseased Brain

Projektets formål er at få mere viden og hermed udvikle strategier for at stimulere bestemte celler i hjernen (mikroglia), som er involveret i den inflammatoriske reaktion, der optræder i hjernen ved Alzheimer's sygdom.

Tina Kold Jensen, Institut for Sundhedstjenesteforskning: 2.334.174 kr.

Impact of perfluoroalkyl substances on breastfeeding duration and immune functions

Ingen undersøgelser har set på betydningen af udsættelse for PFASs (perfluorinated alkylated substances), populært kaldet fluorstoffer, både som foster og via modermælk for både varigheden af amningen, reaktion på børnevaccinationer og efterfølgende infektioner i småbørnsalderen. Det er muligt i Odense Børnekohorte, hvor man hos 800 mor-barn-par vil at måle niveauet af PFASs hos både mødre i graviditet og børn i 18-måneders alderen.

Anton Pottegård, Institut for Sundhedstjenesteforskning: 2.214.720 kr.

Improving the quality of observational studies on drug-cancer associations

Vores viden om sent opståede lægemiddelbivirkninger, herunder kræft, er beskeden. Mens kun et lille antal lægemidler er officielt klassificeret som kræftfremkaldende, er mange flere klassificeret som ”sandsynligvis” eller ”muligvis” kræftfremkaldende, da der stadig mangler solide undersøgelser på området. Der er flere uløste metodologiske problemstillinger vedrørende såkaldt confounding, der kan føre til forkerte resultater i store registerstudier. Vi vil i dette projekt fokusere på håndteringen af disse.

Philippe Grandjean, Institut for Sundhedstjenesteforskning: 563.314 kr.

Betydning af fluorstof-eksponering for vægttabet efter diætbehandling.

De såkaldte fluorstoffer kan medføre hormonforstyrrende effekter, og de formodes at kunne påvirke vægtreguleringen. Det nye projekt vil udnytte det allerede gennemførte og dansk-ledede DioGenes projekt med 548 deltagere, hvor der også blev opnået betydeligt, men varierende vægttab hos deltagerne. Plasma fra deltagerne vil nu blive analyseret for fluorstoffer, og resultaterne vil blive analyseret i forhold til studiets samlede resultater, herunder vægttab og -øgning som sådan, men også de øvrige betydende faktorer. Dermed vil vi opnå ny viden om en global miljøforurening af mulig betydning for opståen og vedligeholdelse af fedme.

Trevor Owens, Institut for Molekylær Medicin: 2.587.680 kr.

Myeloid suppressor cells in regulation of inflammatory brain disease.

Formålet med dette studie er at karakterisere og definere mekanisme til induktion af en celletype i kroppen, som kan hæmme inflammation i hjernesygdom. Sådanne myeloide celler kan rekrutteres til terapeutisk fordel ved multipel sklerose. Vi vil studere mekanismerne bag disse suppressorcellers regulering af neuroinflammatorisk sygdom.

David Needham, Institut for Molekylær Medicin: 2.503.671

Which design is best: receptor-targeted or stealth nanoparticles? Fabrication, characterisation, and testing anti-cancer drug nanoparticles for uptake and efficacy in breast cancer

Jonas Bloch Thorlund, Institut for Idræt og Biomekanik: 1.710.720 kr.

Structural knee joint changes following meniscal surgery compared with exercise in young adults – Does treatment type impact later osteoarthritis risk?

Meniskkirurgi er den hyppigst udførte ortopædkirurgiske procedure, med flere millioner procedurer udført årligt i hele verden. Der findes i øjeblikket ingen evidens for hvilken type behandling (ikke-kirurgisk/kirurgisk) der er den bedste til unge patienter med meniskskader. Vi gennemfører i øjeblikket et lodtrækningsstudie, der sammenligner forbedring af smerte og funktion ved henholdsvis meniskkirurgi eller træning og patientuddannelse til unge patienter med meniskskader. Formålet med dette studie er i tillæg, at undersøge og sammenligne graden af strukturelle forandringer som et udtryk for udvikling af artrose (slidgigt) imellem de to behandlingsformer.

Lars Melholt Rasmussen, Klinisk Institut: 1.231.315 kr.

Unraveling the Role of Type IV Collagen in Cardiovascular Disease

Hjertekarsygdom med åreforkalkning som den hyppigst underliggende årsag er fortsat den førende årsag til sygdom og død på verdensplan. Ny indsigt i sygdomsudviklingen er derfor nødvendig for at udvikle nye strategier inden for diagnosticering og behandling. I løbet af de senere år har store genetiske studier påvist, at en bestemt genetisk variation (i COL4A1/A2 lokuset) har en betydelig effekt på risikoen for hjertekarsygdom. Med det foreslåede projekt vil vi med en kombination af analyse af patientmateriale og dyreforsøg være i stand til at forklare den genetiske risiko samt bestemme den diagnostiske værdi af COL4-målinger i blodet.

Tine Schytte, Klinisk Institut/OUH: 1.507.207 kr.

Strålebehandling af lungekræft, nye metoder og kortlægning af bivirkninger.

Patienter med lokalt avanceret ikke-småcellet lungekræft (LA-NSCLC) behandles med kurativ strålebehandling. Trods behandling er overlevelsen hos denne gruppe patienter dårlig med kun 20% i live efter 5 år. Med dette projekt forventes følgende 2 spørgsmål besvaret: 1. Kan man forbedre lokalkontrollen af ved at øge stråledosis til kræften uden at øge risikoen for bivirkninger? 2. Kan stråledosis til hjertet relateres til eventuel skade på hjertet, i givet fald kan man identificere særligt strålefølsomme områder i hjertet?