Ny forskning: Børn og unge med diabetes får svagere knogler

Et nyt forskningsprojekt fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet viser overraskende knogleforandringer hos danske børn med type 1 diabetes. 

-Man har længe vidst, at diabetes kan give komplikationer på lang sigt i de små blodkar i nyrer, øjne og nerver, men at knoglerne også bliver påvirkede, og at dette kan ses allerede hos børnene, er forholdsvist nyt, fortæller læge Gitte Fuusager, førsteforfatter på en netop publiceret artikel herom i British Medical Journal Open Diabetes Research & Care.

Nyere forskning viser, at voksne med type 1 diabetes har knogleforandringer, der giver en op til 6 gange højere risiko for knoglebrud. Kigger man nøje efter, er knogleforandringerne allerede i gang hos børn og unge.

Ny scanning afslører flere detaljer

Gitte Fuusager og forskerkollegerne på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital og Endokrinologisk Afdeling har som noget nyt brugt en helt speciel scanning, der giver mange flere detaljer end den almindelige dexa-scanning, en CT-scanning kaldet høj-opløsnings perifer kvantitativ CT scanner.

-Vi har ikke kunnet påvise en øget risiko for knoglebrud eller unormalt nedsat knoglemineralisering ved den almindelige scanning hos vores danske børn med type 1 diabetes, fortæller Gitte Fuusager, der har brugt et år på projektet og håber at få mulighed for undersøge emnet yderligere.

-Måske fordi de er relativt velregulerede i deres diabetes. Men da vi brugte den specielle HR-pQCT scanner, så så vi overraskende tydelige forandringer allerede i teenageårene. Studiet omfattede 84 børn og unge med type 1 diabetes i alderen 6-17 år, og 55 af deres søskende medvirkede som raske kontrolpersoner.

Blodsukker og knoglestyrke hænger sammen

Den helt store opdagelse i projektet var for forskerne, at der ser ud til at være sammenhæng mellem forandringer i knoglerne hos børn og unge med diabetes 1 og niveauet af deres blodsukker indenfor det seneste år.

Hos diabetikere kan kroppen ikke selv regulere blodsukkeret, fordi bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin. De skal derfor have insulin som medicin, men balancen er vanskelig, hvorfor især forhøjet blodsukker er almindeligt. Insulinbehandlingen skal klares af familien eller den unge selv med støtte fra hospitalet.

Insulinet reguleres ud fra viden om kost og motion samt hurtigbestemmelser af blodsukkeret. Med den særlige blodprøve HbA1c kan det gennemsnitlige blodsukkerniveau over flere måneder bestemmes. HbA1c-forhøjelsen er et brugbart udtryk for diabetesregulationen. 

-Hos børnene, som vi har undersøgt i projektet, kan vi se tydelige forandringer i mange af knoglernes detaljerede forhold og den samlede beregnede knoglestyrke. Vi kan også se en sammenhæng mellem en højere HbA1c inden for det seneste år og disse knogleforandringer.

Det tyder på, at de høje blodsukre er årsag til knogleforandringer allerede hos børn og teenagere med type 1 diabetes. Men det er endnu ikke bevist.  Der er derfor behov for at forske yderligere i sammenhængen er mellem diabetes og knogler, og om en bedre regulation af blodsukkeret kan styrke knoglerne.

Risiko for knoglebrud

Konsekvenserne af nedsat knoglestyrke er primært en øget risiko for knoglebrud. 

-En bedre diabeteskontrol nedsætter risikoen for de allerede kendte komplikationer i nyrer, øjne og nerver. Hvis vi kan påvise, at bedre diabeteskontrol også bedrer knoglestyrken allerede hos børn og teenagere med type 1 diabetes, vil dette kunne blive et nyt mål for diabetesbehandlingen i fremtiden, spår Gitte Fuusager.

Resultaterne giver forskerne håb om, at knoglestyrken hos børn og unge med diabetes 1 relativt hurtigt kan genoprettes gennem bedre kontrol med behandlingen.

-VI kunne se i vores studie, at det især var blodsukkerniveauet det seneste år – og ikke gennem hele sygdomsforløbet-, der påvirkede knoglestyrken. Det tyder på, at de unges knogler er påvirkelige af deres blodsukkerstatus inden for relativt kort tid. Dette kan omvendt give et håb om, at en forbedret blodsukkerstatus relativt hurtigt kan forbedre knoglestyrken hos de unge med type 1 diabetes, slutter Gitte Fuusager.